Træner så ikke fyringen komme
Martin Albertsen erkender svigtende resultater, men er alligevel skuffet over fyring.
Martin Albertsen havde ikke set fyringen i Viborg HK komme.
En før time før klubben tirsdag formiddag udsendte en pressemeddelelse, fik Albertsen besked på, at han ikke skal træne VHK’s håndboldkvinder længere. Han er fyret og vil blive erstattet om et par uger.
»Det havde jeg ikke set komme¸« siger Martin Albertsen til jyllandsposten.dk.
»Jeg er enormt skuffet og ville gerne have fuldført denne opgave. Men jeg må se frem til at komme videre med mit håndboldliv i en anden klub. Nu skal jeg lige trække vejret,« siger Albertsen.
I pressemeddelelsen begrundes fyringen med dårlige resultater i Champions League, hvor VHK’s ambitioner handlede om mellemrunden, men efter seks nederlag ud af seks mulige i gruppespillet, røg målsætningen på gulvet.
»Vi har ikke været for heldige rent internatonalt, men holdt tungen lige i munden i den danske liga. Men jeg kan sagtens se, at det ikke har været godt nok i Champions League, men jeg tillader mig at nævne uheld som en stor faktor. Jeg har aldrig oplevet så mange skader på væsentlige spillere, som i denne sæson,« fastslår Albertsen og tilføjer:
»Jeg gik med til en målsætning om, at vi skulle videre i Champions League, men jeg synes, at omstændighederne ændrede sig med de mange skader. Jeg blev i stedet bedt om at trylle og det var jeg ikke magisk nok,« siger den ny fyrede træner, der nåede at være i VHK i halvandet år.
Han efterlader sit hold på førstepladsen i den hjemlige liga.
LÆS OGSÅ Viborg HK har fyret træner

Nicki P. i vanvittig præstation

Risikovillige fynboer scorer kassen på aktier
Fynboerne satser mere på aktier end andre. Og det har betydet klingende mønt i 2013, hvor renterne er lave. Læs artikel
Flertal vil lette adgang til sen abort
Hver fjerde ønsker, at der skal være automatisk ret til sen abort ved unormale fostre, uanset hvad de fejler. Læs artikel
Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen
Hvordan fjerner du mælkebøtter i græsplænen?
Læs, hvordan du mest effektivt fjerner mælkebøtter fra din græsplæne. Læs artikel


