Ny dansk overraskelse mod Norges OL-mestre
For anden gang på halvanden måned besejrede Danmarks håndboldkvinder rivalerne fra Norge. Denne gang 31-27.
Man må sige, at det danske kvindelandshold i håndbold i den grad har rejst sig oven på skuffelsen ved OL i London i sommer.
Efter landstræner Jan Pytlicks udrensning blandt de etablerede spillere har Danmark ikke prøvet at tabe, og fredag aften besejrede holdet for anden gang i dette efterår de regerende europa-, verdens- og olympiske mestre fra Norge.
Generalprøve inden EM
Denne gang med cifrene 31-27, og det skete endda på nordmændenes hjemmebane i Bergen ved Golden League-stævnet Møbelringen Cup, der tjener som generalprøve inden EM i Serbien.
Allerede i begyndelsen af oktober i Aarhus viste danskerne, at de ikke er skræmte af de norske jenter.
Dengang vandt Danmark 26-24 over et norsk sekundahold, men fredagens præstation i Bergen var endnu mere imponerende.
Denne gang stillede nordmændene nemlig med hele perlerækken af profiler og med den trup, som i Serbien skal forsvare det EM-guld, som de vandt i Herning i 2010.
Danmark i front hele kampen
Så meget mere imponerende er det, at Pytlicks unge og ikke særligt sammenspillede mandskab kunne hamle op med værterne.
Danskerne tog teten fra start og førte 8-4, og selv om Norge fik udlignet undervejs i første halvleg, førte gæsterne 17-14 ved pausen.
Nordmændene forsøgte hele vejen igennem anden halvleg at få udlignet, men afstanden mellem de to hold blev aldrig mindre end to mål.
Danmark møder lørdag Frankrig, som i sin første kamp i turneringen besejrede Sverige med 24-22.

Wozniacki taler om ketsjer-strid

Gigantbøde til Lundbeck
Movia: Folk skal ikke tvinges
Klippekort kan bruges et år længere i hovedstaden, mens teknikken bag Rejsekortet udbedres. Læs artikel
Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte
Mobilproducenten skulle efter sigende være på vej til at blive solgt til en kinesisk telegigant. Læs artikel
Nu stiger friværdierne igen
Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?
"Sådan var det også i 90'erne," lyder det i S-toppens hilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag


