Fortsæt til indhold
Håndbold

Jan Pytlick: Jeg er lettet

Nervebetonet sejr over Tunesien sender Danmark mod OL.

Landstræner Jan Pytlick pustede ud efter 28-24-sejren over Tunesien, der sendte Danamrk et stort skridt mod OL-slutrunden i London.

Danmark var bagud ved pausen 10-11 og var desuden ved at smide en sikker sejr væk i de sidste minutter.

»Jeg er en lettet mand. Det er en forløsning. Vi har brugt mange ord på denne kamp Det var meget nervebetonet. Det var tydeligt at se, at vi spillede med elastik i ryggen. Vi talte om i halvlegen, at vi bare skulle spille, og vi fik også overtaget i begyndelsen af anden halvleg,« siger Jan Pytlick.

Lørdag kan Danmark endeligt kvalificere sig til OL med en sejr over Den Dominikanske Republik mens Rusland slår Tunesien. .

»Det er tæt på nu. Det er svært at se, at russerne kan tabe til Tunesien, og vi skal slå Den Dominikanske Republik,« siger Jan Pytlick.