Fortsæt til indhold
Håndbold

Boldsen i uvished

Veteranen nød holdkammeraternes indsats efter sin tidlige exit.

46 sekunder.

Længere nåede Joachim Boldsen ikke at deltage i en af karrierens største kampe. Et smæld i benet gjorde det umuligt at støtte og derfor var aftenen hurtigt forbi.

»Lige efter var jeg sur, forbandet og bitter. Men senere sad jeg og nød de andres indsats. Det var faktisk fint nok at sidde og se på,« sagde Joachim Boldsen efterfølgende til spn.dk.

Hans altid gode humør faldt en tak, da snakken faldt på hans skade.

»Vi aner ikke, hvad der er galt. Det er virkelig frustrerende, for vi kan jo ikke behandle. Jeg ved ikke, om jeg er skadet i to, 30 eller 90 dage. Vores fysioterapeut er også meget forvirret omkring denne skade,« fortalte Joachim Boldsen.