*

Håndbold

Mikkel Hansen om CL-planer: Spillerne bliver overhørt

EHF's planer for et nyt Champions League byder på flere kampe. Mikkel Hansen ser udfordringer for spillerne.

"Vi taler altid om, at vi spiller for meget, og at det er hårdt for os, og så laves der en turneringsplan med endnu flere kampe," siger Mikkel Hansen. Foto: Lars Poulsen

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har fremlagt planer for en ny udgave af Champions League fra 2020.

Med et gruppespil bestående af 12 topklubber, der mødes ude og hjemme, er der udsigt til endnu flere kampe end i dag til de i forvejen hårdt belastede spillere.

Den danske Paris Saint-Germain-stjerne Mikkel Hansen mener ikke, at der bliver lyttet til spillerne.

- Det er sjovt, er det ikke?

- Vi taler altid om, at vi spiller for meget, og at det er hårdt for os, og så laves der en turneringsplan med endnu flere kampe.

- Der er folk, der arbejder på sådan nogle projekter uden at respektere spillernes holdning, siger Mikkel Hansen til avisen Le Parisien.

Champions League i håndbold kan blive mere eksklusivt

I denne sæson i Champions League skal Mikkel Hansen og PSG spille 14 gruppekampe, inden der potentielt venter to ottendedelsfinaler, to kvartfinaler og et Final 4-stævne.

Fra 2020 kommer Europas største klubturnering muligvis til at bestå af 22 gruppekampe før to kvartfinaler og et Final 4-stævne.

Ud over kampene i Champions League skal spillerne i aktion i de nationale ligaer - for PSG's vedkommende den franske liga. Flere af de bedste spillere har også kampe på deres respektive landshold.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her