*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Golf 05.03.2012 kl. 12:37

McIlroy får skulderklap af kollegerne

Golfranglistens nye nummer et, 22-årige Rory McIlroy, får ros af sine kolleger.

Verdensranglistens nye nummer et er 22 år, kommer fra Nordirland og hedder Rory McIlroy. Foto: Kamran Jebreili/AP

Det er helt fortjent, at Rory McIlroy efter sejren i weekendens Honda Classic er kravlet op på førstepladsen på verdensranglisten i golf.

I hvert fald, hvis man spørger konkurrenter som landsmanden Graeme McDowell, der ser et stort potentiale i den blot 22-årige nordirer.

- Han er den bedste spiller fra tee til green, jeg nogensinde har set. Punktum.

- Da han først fik lært at putte, var han klar til at dominere, og det kan man begynde at se nu. Han kommer til at vinde rigtig mange majorturneringer, siger McDowell.

Woods hylder Rory

Også Tiger Woods, der blev nummer to i weekendens turnering, anerkender konkurrentens styrke.

- Man kan ikke vinde hver gang, men man kan være konsistent, holde sig til og hele tiden være med i jagten, og det har han gjort, siger Woods.

Lægger hele kroppen i

Golflegenden Jack Nicklaus glæder sig foruden McIlroys resultater også over Wozniacki-kærestens spillestil.

- Jeg synes, at det ser godt ud, når han slå til bolden. Han er ikke nogen stor mand, så han er nødt til at lægge hele kroppen i slaget.

- Han er en flink ung mand, han opfører sig pænt, og han bliver en flot repræsentant for sporten, siger Nicklaus.

Rory McIlroy er den næstyngste spiller, der nogensinde har befundet sig på golfsportens førsteplads.

Den yngste var Tiger Woods, som blot var 21 år gammel, da han satte sig på tronen første gang i 1997.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce