*

Golf

Olympisk golfklub åbner op for kvinder efter IOC-pres

Den japanske klub, der skal være vært for OL-golfturneringen i 2020, giver kvinder lov til fuldt medlemskab.

Nu kan kvinder få fuldt medlemskab i den japanske golfklub, der er valgt til at være vært for golfturneringen ved OL i Tokyo i 2020.

Det sker efter pres fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), skriver AFP.

The Kasumigaseki Country Club, som golfklubben hedder, har hidtil givet kvinder lov til at spille på banerne, men har ikke tilladt dem et fuldt medlemskab.

IOC havde truet med at flytte den olympiske golfturnering til en anden golfklub, hvis ikke klubben ændrede dens politik, og det fik klubben til at beslutte at åbne op for medlemskaber for kvinder.

Tokyos kvindelige guvernør, Yuriko Koike, har også kritiseret klubbens forbud mod kvinders fulde medlemskab.

Hun har udtalt, at hun følte sig "meget ubehageligt til mode" ved at se, at kvinder ikke kunne få fuldt medlemskab i det 21. århundrede.

Chef for arrangørkomitéen Tokyo 2020, Yoshiro Mori, er også glad for golfklubbens beslutning.

- Jeg sætter stor pris på den store indsats, som klubbens ledelse og alle klubbens medlemmer har gjort indtil nu for at imødegå kravene for at være vært for olympiske konkurrencer, siger han i en udtalelse om beslutningen ifølge AFP.

Sommer-OL i Tokyo skal afvikles fra den 24. juli til den 9. august 2020.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her