*

Sønderjyske

Bitter Sønderjyske-træner: Vi var for benovede

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard savnede hårdhed og aggressivitet i 2-3-nederlaget til FC København.

Sønderjyske var ti minutter før tid foran 2-1 mod FC København i lørdagens opgør i Alka Superligaen.

Dermed var de sønderjyske spillere uhyre tæt på den første ligasejr over københavnerne nogensinde.

Men FCK slog til to gange i slutfasen på hjemmebanen, og Sønderjyske er dermed uden sejr i 35 indbyrdes Superliga-kampe.

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard ærgrer sig over afslutningen, men det var i første halvleg, at præstationen primært manglede saft og kraft, mener han.

- Vi var for benovede i første halvleg. Vi manglede den aggressivitet og hårdhed, der skal til for at få point med hjem fra Parken.

- Vi steppede op i anden halvleg, men vi fik desværre ikke lukket kampen, da vi havde chancerne til det. Det er bittert, men vi må også bare konstatere, at det var et par flotte mål FCK fik lavet, siger Claus Nørgaard.

Angriberen Mikael Uhre scorede til 2-1 for Sønderjyske, men havde også en stor chance for at øge til 3-1.

- Jeg skulle helt sikkert have scoret på den chance. Det er super ærgerligt. Kampen var en stor rutsjebanetur, siger en slukøret Uhre.

Hverken Nørgaard eller Uhre mener, at Sønderjyskes elendige stime på 35 ligakampe uden sejr mod FCK spillede ind i opgøret.

- Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg knokler på med samme energi, uanset hvem vi spiller mod. Vi kæmpede os jo også flot tilbage, men vi må bare tage hatten af for de flotte mål, de fik lavet til sidst, siger Uhre.

Claus Nørgaard sporede klar fremgang hos FCK forud for det danske mesterholds meget vigtige returkamp mod Qarabag i Champions League-kvalifikationen på onsdag.

- FCK har slingret i denne sæson, men jeg synes sgu, de var gode mod os. De havde perioder, hvor de lignede det FCK-hold, vi kendte fra sidste sæson.

- Jeg er ikke bekymret for dem. De har gode individualister, og de skal nok tage det sidste skridt på onsdag, siger Nørgaard.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Sønderjyske
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her