*

Silkeborg

Silkeborg-træner kan ikke forestille sig at sparke straffekonkurrence om

Hellerup IK har indgivet protest over straffesparkskonkurrencen i gårsdagens pokalkamp mod Silkeborg IF, men sidstnævntes manager, Peter Sørensen, har svært ved at se det for sig.

Onsdag aften var der drama i DBU Pokalen, da Silkeborg IF først udlignede til 3-3 til allersidst mod Hellerup IK og senere måtte ud i straffesparkskonkurrence for at gå videre. Men i dag er det kommet frem, at den straffesparkskonkurrence ikke forløb efter bogen.

ABBA var ulovlig: HIK protester over dommerfejl i pokaldrama

Dommeren valgte således det nye såkaldte ABBA-format, som er blevet testet i eksempelvis Confederations Cup, hvor hold A først sparker, så hold B to gange, så hold A to gange og så videre. Formatet er bare ikke indført i pokalturneringen, og nu har HIK indgivet en protest over forløbet.

Midtjyllands Avis har forholdt Silkeborg-manager Peter Sørensen risikoen for, at straffesparkskonkurrencen skal gå om, som det eksempelvis er sket i en lignende situation i Holland, men Sørensen virker ikke som en mand, der tror, det sker.

- Jeg tænker, at den blev afviklet efter dommerens anvisning, og at begge hold fik fem spark hver, siger Silkeborg-manageren.

Klubben kommer dog formentlig til at skulle forholde sig til HIK's protest. Den er i hvert fald indgivet.

- Vi har indsendt en protest nu. Vi skulle gøre det inden for 24 timer. Det skulle lige vendes med ledelsen, og så skulle vi tale med trænerne og aktørerne for at høre, hvordan de havde set det, slår Per Frimann, der ertalentchef i klubben, fast over for tipsbladet.dk.

Tipsbladet.dk har også været i kontakt med Peter Ebbesen, der er turneringschef i Divisionsforeningen, men han var optaget af møder og havde ikke tid til at stille op til interview.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Silkeborg IF
Annonce
Sport
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her