Troels Bech med ny metafor

Indrømmet, det er grænsende til snyd på sådan en måde at lokke læsere til at klikke sig ind artiklen.

Men omvendt så var der efter Silkeborgs 2-2 kamp mod OB mandag aften også en del snak om snydens grænsetilfælde: OB-lejren følte sig snydt for en sejr, og Silkeborg var ikke utilbøjelige til at give dem ret.

I hvert fald medgav gæsternes træner Troels Bech, at hans hold i lang tid ikke var det bedste – og det er her, den nye metafor kom ind.

En pose - øh?

»Der var ikke meget at hænge håbet på, da vi var bagud 0-2 efter en time, hvor vi havde spillet som en pose blå søm,« konstaterede træneren.

Måske ikke hans bedste metafor til dato, men der er også mange at tage af. Og i hvert fald mere sjælden end trænerkollegaen Henrik Clausen, der mente at tyverialarmen ville gå i gang, når Silkeborg-bussen forlod Odense med et point i tanken. Pointet kom imidlertid til at få selskab, forklarede Troels Bech videre.

»Kampen gav os noget moral i tanken. Slutningen gav os desuden mulighed for at se, hvad vi skal basere vores spil på for at have en chance, og endelig gav kampen os en masse ting at øve os på. Jeg kan ikke huske større niveauforskel mellem os og et superligahold i de år, jeg har været med,« sagde han.

Ringede til forældre...

Forud for kampen havde han i øvrigt også sagt noget andet, der var meget sjovt. Med henvisning til sine mange unge spillere havde han forklaret, at han havde været nødt til at ringe rundt til spillernes forældre for at indhente tilladelser til, at de kunne være så længe oppe.

Men han var dermed ikke overrasket over, at de unge knøse var så friske, at de selv i kampens overtid havde overskud til en udlignende scoring, som tilfældet blev.

»Det er den der Facebook-generation: De kan sagtens holde sig vågne, for de ligger alligevel normalt og chatter hele natten,« forklarede han.

Behersket ros til målscorer

Nu var det imidlertid ikke en af de helt unge, der endte med årvågent at prikke den afgørende bold ind i overtiden. Det var derimod forsvars/midtbanespillere Dennis Flinta, der var smidt frem i angrebet mod slutningen af kampen. Ikke at han dermed blev bombarderet med roser af træneren for sin præstation af den grund.

»De to sidste skridt, han tog mod bolden, gjorde at han lige akkurat nåede at runde 1.000 meter, for det var ikke meget, han fik løbet,« konstaterede Troels Bech, der kun for at være flink gik med til at kalde Dennis Flinta for kampens skarpeste angriber.

»Lad os bare sige det. Men jeg synes at indtil scoringen – hvad enten det var som back eller især angriber – der havde han da tåget noget rundt. Men han har stort, stort hjerte, og store kvaliteter, selv om vi fik ikke helt så meget ud af ham, som vi gerne ville.«

Forklaring

Troels Bech havde dog også en naturlig forklaring på, hvorfor at Dennis Flinta i hans optik ikke havde spillet op til sit yderste.

»Han er i gang med en behandling for lungebetændelse for tiden.«

Måske skulle træneren så ofre en pose blå Vicks til sin målscorer.

LÆS OGSÅ: Midtbanemål var ikke nok