*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Lyngby

Lyngby-helt trodsede lægen og sikrede uafgjort mod FCM

Lyngbys David Boysen var tvivlsom op til kampen, men sikrede uafgjort i overtiden mod FC Midtjylland.

David Boysen sørgede med sit mål for, at Lyngby fik et point med hjem fra opgøret i Herning imod FC Midtjylland. Foto: Anita Graversen

Lyngby hentede søndag eftermiddag et point på udebane mod FC Midtjylland i Alka Superligaen, da de to mandskaber spillede 1-1.

Hjemmeholdet kom foran efter 35 minutter, og det lignede længe en FCM-sejr. Men dybt inde i overtiden headede Lyngbys indskiftede David Boysen bolden i kassen til et uafgjort resultat.

26-årige David Boysen har på det seneste døjet med hovedpine ovenpå en hjernerystelse. Han blev dog alligevel skiftet ind efter 68 minutter.

- Jeg havde fået at vide, at jeg skulle holde mig i ro, men jeg har trænet godt de sidste par dage, siger David Boysen.

Trods en optakt med hovedpine satte Boysen hovedet på et indlæg fra Jeppe Brandrup i overtiden, som sikrede Lyngby uafgjort.

- Jeg tænkte, at der ikke var nogen vej udenom. Jeg kom i en god position, og det var naturligt at sætte hovedet på, siger David Boysen.

- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg fik hovedpine og var lidt svimmel efter målet, siger David Boysen.

Nu venter der en landskampspause på to uger, og det var med i tankerne i forhold til, at David Boysen kunne spille mod FCM.

- Jeg var ikke blevet vejledt til at spille, men der er en landskampspause nu, så jeg kan holde mig i ro og komme helt ovenpå, siger Lyngby-spilleren.

Lyngbys cheftræner, David Nielsen, var i tvivl omkring Boysen, da det ikke er en typisk skade.

- Det var sikkert, at han ikke skulle spille fra start. Det er en svær skade at diagnosticere, så det var svært at vurdere, siger David Nielsen.

- At han sætter hovedet på til sidst viser, at han var klar til at spille, slutter David Nielsen.

Efter landskampspausen møder Lyngby på hjemmebane oprykkeren FC Helsingør.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Lyngby BK
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her