Okore ville gerne sparke Adriano ned
Forsvarsspilleren fra FCN havde lyst til at hævne sig på Shakhtar Donetsk-spilleren.
FC Nordsjællands Jores Okore måtte forsøge at tøjle sit temperament, da Shakhtar Donetsk Luiz Adriano brød alle fairplay-regler og udlignede til 1-1 i nordsjællændernes 2-5-nederlag til det ukrainske storhold.
Efter et dommerkast ville Shakhtar tilsyneladende give FCN bolden, men den upopulære brasilianer snuppede bolden og scorede.
Et par sandheder
Okore fik efter episoden fortalt Adriano et par sandheder, men forsvarsspilleren ville gerne have gået endnu hårdere til ham.
- Jeg går hen til ham og spørger, hvad han laver, og hvad han tænker på. Jeg vil høre, hvorfor han render rundt og er glad, og bare jubler som om, at alt er normalt. Det er det, der irriterer mig mest, siger Jores Okore.
Får I hævnet jer på ham i løbet af kampen?
- Nej, jeg føler ikke, at vi får tacklet igennem. Det er ikke godt nok. Vi får ikke hævnet os nok, synes jeg.
Havde du lyst til at sparke ham ned?
- Det havde jeg selvfølgelig. Men det skal også være inde for lovens grænser, og selvfølgelig kunne man gå hårdt til ham, men der var stadig langt tid igen, og målet skulle påvirke os mindst muligt, siger forsvarsspilleren.
SE OGSÅ TV: Så rasende var Nordsjælland-spillerne
Prægede kampen
Han synes nu alligevel, at 1-1-scoringen satte sig præg på kampen.
- Det tog for meget fokus, og det ødelagde vores gameplan, selv om vi kom foran igen kort efter. Det sad i baghovedet og det trykkede os bagefter.
Jores Okore har nu prøvet at tabe stort til alle hold i gruppe E, der også tæller Juventus og Chelsea.
- Det er skidt, at vi lukker så mange mål ind hver gang. Jeg ved godt, at vi vil spille offensivt fodbold, men vi skal også huske at forsvare. Det gør vi til tider ikke. Det er meget nemt for dem at score, siger Okore.

Dansk succes i tysk fodbold

Minister: Ingen patienter skal betale
Mobilkunder køber katten i sækken
Hver anden mobiltelefon har dårlig antennekvalitet, men vi må ikke vide, hvilke telefoner der dur. Læs artikel
Fynsk fund: En rudekuvert fra paven?
I Rynkeby er gjort et bemærkelsesværdigt fund, der rummer flere spørgsmål end svar. Læs artikel
Nordkorea åbner by for turister fra vesten
Et kinesisk rejsebureau har fået lov til at arrangere dagsture til nordkoreansk by. Læs artikel




