*

FCN

FC Nordsjælland-træner revser defensiv slendrian

Kasper Hjulmand er træt af at lukke mål ind på dødbolde. Han ser spillere, der ikke tager det seriøst nok.

Lyngby udlignede i overtiden efter et hjørnespark, og Lyngbys første mål kom ligeledes efter et hjørnespark. Det irriterer FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand. Foto: Jens Dresling

FC Nordsjælland missede chancen for at indhente FC Midtjylland på Alka Superligaens førsteplads, da holdet på hjemmebane måtte nøjes med 2-2 i lokalopgøret mod Lyngby.

Lyngby udlignede i overtiden efter et hjørnespark, og Lyngbys første mål kom ligeledes efter et hjørnespark. Det irriterer FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand.

- Vi har ikke så forfærdeligt mange duelspillere på banen, og hos nogle spillere mangler mentaliteten, som fortæller dem, at det her er en vigtig situation. For vi ved, hvor vigtige dødbolde er, så der må ikke tages for let på dem, siger Hjulmand.

Genlæs liveblog: Lyngby spillede 2-2 mod FCN

- Der var enkelte spillere, som ikke tog det seriøst nok. Vi træner de her ting stort set hver eneste dag, og det bliver påpeget, hvor vigtigt det er. Men især ved det første mål, var forsvarsspiller virkelig ringe.

- Vi har misset mange point på de her situationer, og stort set alle de muligheder, der kommer mod os, er på de her situationer. Så vi bliver nødt til at blive ved med at tage det alvorligt, siger træneren.

Spørgsmål: Du siger, I træner og træner i det. Hvad mere kan I gøre?

- Vi må simpelthen bare blive ved. Gøre hver enkelt spiller ansvarlig for den rolle, han har. Tage arbejdet seriøst, og så ellers træne kvaliteten af det, siger Hjulmand.

Ved vinterpausen siger en af de faste spillere i defensiven, anfører Patrick Mtiliga, stop, men Hjulmand vil ikke forholde sig til, om der skal hentes en erstatning ind.

FC Nordsjælland-træner jagter revanche mod Hobro

- Vi begynder ikke at snakke transfervindue nu. Vi har nogle fine spillere, og vi har også nogle unge spillere, som kan gøre det godt. Så jeg er tilfreds med den gruppe, vi har, siger Hjulmand.

- Vi kigger altid efter noget, der kan gøre os bedre. Det gør vi 365 dage om året, men vi må se, hvordan det ser ud til januar. Det er ikke lige det, jeg tænker på nu.

Patrick Mtliga stiller i en alder af 36 år støvlerne på hylden.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
FC Nordsjælland
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her