*

FCM

FCM-træner vil have videodommere i Superligaen

Jess Thorup er træt af fejldomme og vil have indført videohjælp til dommerne i Alka Superligaen.

Der var fem dommere i aktion, da Lyngby Boldklub og FC Midtjylland søndag spillede 2-2 i Alka Superligaen - en hoveddommer, to linjedommere og to mållinjedommere.

Men alligevel blev der begået fejl, mener FC Midtjylland-cheftræner Jess Thorup.

Han er nemlig af den overbevisning, at det straffespark, der førte til en Lyngby-scoring til 1-1, ikke burde være dømt. Han mener derimod, at Mayron George, som fremprovokerede det, filmede.

- Jeg er ked af at sige, at jeg skal nævne dommerne, siger Jess Thorup.

- Jeg roste dem inden kampen og sagde, at det i min verden var fem af de skarpeste dommere, der kunne stilles på ét stadion. Der må være nedprioriteret andre steder.

- Men de stod tre mand og kiggede på et klokkeklart eksempel på film og valgte ikke at give et gult kort til Mayron George, men dømte i stedet straffespark, siger Thorup.

Havde George fået gult kort i situationen, ville han være blevet vist ud for advarsel nummer to.

FCM-træneren mener desuden heller ikke, at Zsolt Korcsmár skulle have haft sit andet gule kort, som altså førte til udvisning.

- Jeg er den største fortaler for at bruge tv-billeder, og det er jeg ikke blevet mindre tilhænger af efter i dag, siger Jess Thorup.

FC Midtjylland-træneren mener, at det bør være nemt at indføre.

- Det kræver ikke noget som helst. Dommerne har headset. I stedet for at have mållinjedommere skal de bare have én siddende ude i OB-vognen (tv-vogn, red.), som de kan kalde til, siger Thorup og bruger straffesparket som eksempel.

- Vi fik en sms på bænken om, at det var klart film, inden dommeren havde peget på pletten.

- Bolden var ude af spil, så de kunne sagtens have stoppet op og sagt, at de lige skulle bruge 10 sekunder på at bedømme den på video, siger Jess Thorup.

Videodommere bliver allerede brugt i flere europæiske ligaer - blandet andet i den italienske Serie A.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
FC Midtjylland
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her