*

FCM

Horsens-forsvarsklippe rykker til FC Midtjylland

Bubacarr Sanneh skifter til FC Midtjylland til nytår, hvor han får en fireårig kontrakt.

AC Horsens-spilleren Bubacarr Sanneh (der her ses med bolden) skifter til FC Midtjylland til nytår. Foto: /ritzau/Jens Dresling

AC Horsens mister en vigtig del af forsvarskæden til nytår.

Brølstærke Bubacarr Sanneh skifter 1. januar til FC Midtjylland på en fireårig kontrakt. Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

- Vi har sikret os en enormt dygtig duelspiller til forsvaret. Han er god i en-mod-en-situationer, og så er han fremadrettet, siger midtjydernes cheftræner Jess Thorup til fcm.dk.

- Han er som skræddersyet til vores system, og så er han vel ligaens stærkeste spiller på dødbolde, som er et vigtigt parameter her i FC Midtjylland.

Sanneh har været stærkt spillende i Horsens' centerforsvar i denne sæson, hvor man kun har lukket 19 mål ind i 15 kampe.

Det har været en af nøglerne til, at holdet øjeblikkeligt ligger på sjettepladsen, som giver adgang til mesterskabsslutspillet, hvis den fastholdes sæsonen ud.

Den 22-årige gambier kom til Horsens 2014 på en lejeaftale, som siden hen blev vekslet til en permanent aftale.

Det er indtil videre blevet til 99 kampe i den gule trøje med 14 mål til følge.

Han står desuden noteret for to A-landskampe for Gambia, for hvem han debuterede helt tilbage i 2013.

Ifølge FCM-sportsdirektør Svend Graversen var klubben ikke alene om at jagte forsvarsspillerens underskrift.

- Vi er meget tilfredse med at kunne hente Bubacarr Sanneh i skarp konkurrence med andre topklubber, lyder det fra Svend Graversen.

- Det viser, at FC Midtjylland er en attraktiv klub, hvor man som spiller har mulighed for at udvikle sig, spille med i europæisk fodbold og spille med om titler.

FCM indtager førstepladsen i Alka Superligaen, men kan blive overhalet af Brøndby, hvis holdet fra Vestegnen søndag slår FC København i Parken.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
FC Midtjylland
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her