*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
FCK 29.04.2012 kl. 19:54

FCK legede sig til sejr

FC København, med en storspillende Bolaños, var aldrig pressede og vandt uden problemer.

Foto: Jens Dresling/Polfoto

Ved flere lejligheder lignede det en god gang lørdagstræning, da FC København søndag aften igen øgede forspringet til FC Nordsjælland i toppen af Superligaen med en sejr på 3-0 over AaB.

Hjemmeholdet fik alt for let ved at spille sig igennem til gode muligheder. Som oftest orkestreret af højresiden med Lars Jacobsen og Christian Bolaños, som i store dele af kampen gjorde, hvad der passede dem.

Første gang var allerede efter knap to minutter, da Lars Jacobsen slog et fladt indlæg ind til netop Bolaños, der havde sneget sig ind til forreste stolpe, men hans afslutning strøg forbi mål. Fem minutter senere var den lille costaricaner så på spil igen, da han fik tacklet bolden fra en AaB-spiller, tog et træk og afsluttede resolut med venstrebenet helt over i det lange målhjørne til en tidlig føring på 1-0.

Plads til ufarlige AaB

Efter scoringen gav FC København gæsterne masser af plads at spille på, og det var én gang ved at blive farligt, da tilbagevendte Thomas Augustinussen pludselig stod helt fri i FCK-feltet.

Derfra headede AaB-anføreren mod det lange hjørne, men Johan Wiland var på plads i målet og reddede sikkert. Og det blev faktisk den eneste gang, AaB for alvor var farlige i Parken denne aften. Gæsterne havde en del boldbesiddelse, men viste aldrig rigtig tænder.

I stedet slog FC København igen til, og endnu engang var Christian Bolaños og Lars Jacobsen involveret. Bolaños spillede Lars Jacobsen igennem i et overlap, landsholdsbacken afsluttede hårdt, så Nicolai Larsen blot kunne halvklare, men så stod Superligaens topscorer, Dame N’Doye helt fri ved bagerste stolpe og satte let bolden ind i et tomt mål.

Bolaños over det hele

Inden pausen burde Dame N’Doye have øget til 3-0, men hans afslutning blev sendt langt over mål, efter at Santin havde slidt sig igennem og fremtvunget endnu en returbold. I stedet måtte mesterholdet gå til pausen med 2-0 og givetvis en fornemmelse af, at sejren ikke var i fare.

I anden halvleg fortsatte billedet. AaB-holdet fik en del boldbesiddelse, men agerede blot boldflyttere, og så kunne hjemmeholdet igen slå til på et kontraangreb. Og igen alt, alt for let. En lang clearing fra forsvaret sendte Christian Bolaños alene igennem, og kantspilleren, som inden kampen ikke havde scoret en eneste gang i denne sæson, sendte, som det mest naturlige i hele verden, sikkert bolden over i det lange hjørne til 3-0.

10 minutter senere var costaricaneren så igen på spil i feltet, hvor han uretmæssigt blev væltet og tilkæmpet et straffespark til FC København. Men nærmest som et udtryk for tempoet og intensiteten, eller manglen på samme, i kampen, tillod Cesar Santin sig på det skammeligste at brænde det store tilbud med et svagt spark.

Cruise control

Resten af kampen foregik på FC Københavns, og især Christian Bolaños’, præmisser, men igen uden at hjemmeholdet på nogen måde måtte overanstrenge sig.

Bolden blev flyttet stille og roligt rundt, og uden højt tempo formåede man alligevel at fremtvinge endnu et par chancer.

Det var dog bare et spørgsmål om at lade tiden gå, fornemmede man, og derfor sluttede det hele ganske fortjent med en sejr på 3-0 til FC København, som dermed igen har seks point ned til FC Nordsjælland på andenpladsen.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce
Sport lige nu
forsiden lige nu

Nej-sigere: Tsipras kæmper om Grækenlands ære

Søndag skal grækerne stemme, og det har fået tusinder ud på gaderne for at vise deres støtte til enten ja- eller nej-siden. Jyllands-Postens udsendte medarbejder befinder sig blandt nej-sigerne på pladsen foran det græske parlament og beretter her om stemningen.
Annonce
FC København
Annonce
Sport
Annonce
Aktuelle kampe - Superligaen
17.05.2015
FC Midtjylland - FC København   2 - 0
20.05.2015
FC København - AaB   1 - 0
25.05.2015
FC København - OB   1 - 0
31.05.2015
SønderjyskE - FC København   1 - 2
07.06.2015
FC København - Hobro IK   1 - 0
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce
Annonce
Biler
Se flere
Festival-dagbog, dag 3: Jordens mest sexede mand forklarer sin vanvittige Instagram-profil
På dag tre på Roskilde Festival møder journalist Rasmus Palludan musikeren Father John Misty til en snak om, hvordan tidens polerede Instagram-profiler mangler et bankende hjerte. 
Se flere
Viden
Trættende forskning skal løse danskernes søvnproblemer
En gruppe forskere har gennemgået den eksisterende søvnforskning og skabt overblik over årsagerne til, at en stor gruppe danskere har problemer med at sove ordentligt. Her kan du læse deres konklusioner og få de bedste råd til at sikre dig en god nats søvn. 
Se flere