Avis: Abdellaoue bliver FCK-mand i dag
Ifølge VG er Mostafa Abdellaoue enig med FC København om en fire et halvt årig kontrakt.
Det har trukket en smule ud, men nu skulle detaljerne omkring Mostafa Abdellaoues skifte fra norske Vålerenga til FC København være faldet på plads.
Norsk-marokkaneren var allerede i mandags på besøg i København for at diskutere vilkårene for aftalen, men siden har der været meget stille på den front.
Den norske avis VG mener dog at vide, at parterne har fundet hinanden, og at en fire et halvt årig kontrakt bliver underskrevet i dag.
Kan snakke i morgen
Avisen har prøvet at få Abdellaoues kommentar til den mulige transfer, men han var ikke videre meddelsom.
- Vi kan snakke om det i morgen, skrev han i en sms til avisens journalist sen i aftes.
23-årige Abdellaoue med kælenavnet "Mos" var i sidste sæson lejet ud til de senere sølvvindere fra Tromsø, hvor han blev ligatopscorer med 17 mål i 30 kampe.
Han er således på kort tid blev en af de store profiler i Tippeligaen. Tilbage i 2008 spillede han kun i den næstbedste række.
Mostafa Abdellaoue er lillebror til Mohammed Abdellaoue, som i 2010 skiftede til Hannover i den tyske Bundesliga. Storebroderen var dengang angiveligt også i FCK's søgelys.

Officielt: Mourinho forlader Real Madrid

Danfoss har milliarder til opkøb
Autister skal finde fejl i softwaren
Softwaresselskab har indgået aftale om at ansætte autister. Læs artikel
Dansk Erhverv kritiserer aftale
Dagpengeaftalen holder de ledige væk fra lavtlønsjob, lyder kritikken. Også Cepos er kritisk Læs artikel
Officielt: Mourinho forlader Real Madrid
Troels Bech varsler stor udskiftning
OB har brug for "transferdoping," mener klubbens træner. Læs artikel




