*

FCK

FCK-træner om udvisning: Det var som Beckham i 1998

Benjamin Verbic blev vist ud for at sparke ud efter en Horsens-spiller.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det var lighedspunkter med David Beckhams berømte udvisning fra VM i 1998, da FCK-spilleren Benjamin Verbic søndag blev sendt fra banen med et rødt kort imod Horsens.

Verbic blev sendt ud for at sparke ud efter Horsens-spilleren Jonas Thorsen. Og den var god nok., mente FCK-træner Ståle Solbakken.

»For mig at se slyngede han benet bagud.  Det var lidt ligesom Beckham i 1998. Hvis du følger reglerne til punkt og prikke, kan du give en udvisning for det,« sagde Ståle Solbakken.

Englænderen David Beckham blev vist ud under VM i 1998 imod Argentina af den danske dommer Kim Milton, da han sparkede sit ben bagud, mens han lå med hovedet i græsset.

Benjamin Verbic fik det røde kort for at sparke ud efter sin modstander. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Benjamin Verbic mente dog ikke, at den var så klar.

»Der blev begået et frispark, Jeg blev sparket ned af to mand, og så røg mine ben op, da jeg faldt ned. Det var ikke bevidst, og jeg ramte ham ikke,« sagde Benjamin Verbic efter kampen.

Han erkendte dog, at han var oppe at køre på tidspunktet.

»Det var meget intenst, og jeg var måske for meget en del af det. Jeg skulle have været mere rolig. Det var min fejl,« sagde Benjamin Verbic 

Efter kampen var han meget utilfreds med situationen.

»Jeg er meget irriteret og frustreret. Jeg svigtede holdet. Jeg er både frustreret på mig selv og på dommeren,« sagde Benjamin Verbic efter kampen.

Udvisningen betyder, at han er ude af billedet på søndag, når Brøndby kommer i Parken.

»Det er næsten det værste. Jeg er hamrende sur lige nu over det, fordi vi ved at derbyet er en stor kamp,« sagde Benjamin Verbic.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
FC København
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her