*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
FCK

FC København vinder ikke mesterskabet, siger statistikken

Efter syv runder: Hvis FC København har under 10 point, kommer titlen ikke i hus...

Ståle Solbakken og FC København har fået en uvant hård indledning på Superligaen. Foto: Jens Dresling

FC København, dansk fodbolds lokomotiv, vinder ikke mesterskabet i denne sæson, hvis man skal tro statistikkerne. I de sæsoner, som FC København har vundet Superligaen, har klubben som minimum haft 10 point efter de første syv spillerunder.

I denne sæson har FC København lagt halvsløjt ud med ni point i de første syv runder. Senest tabte mestrene med 0-3 i Farum til FC Nordsjælland, i runden inden hev man kneben 3-2-sejr hjem over Sønderjyske, mens kampen inden mod AC Horsens i Parken sluttede 1-1.

Københavner-klubbens dominans i dansk fodbold har især siden årtusindskiftet været voldsom.  11 mesterskaber er det blevet til og kun sæsonen 2007/08 stikker negativt ud, da FC København endte som nummer tre efter AaB og FC Midtjylland.

Solbakken efter tæsk: Nu må vi vise os som mænd

Da FC Midtjylland vandt DM-titlen i 2014/15 havde FC København otte point efter syv runder, men da sæsonen sluttede, var FC København kun fire point fra FC Midtjylland. Sæsonen inden fik FC København også en hård indledning på sæsonen med seks point efter syv kampe, men alligevel var FC København blot fire point efter mestrene AaB efter 33 runder.

Kun fire andre klubber har kunnet true FC København i den periode. Brøndby vandt mesterskabet i 2001/02 og i 2004/05, AaB i 2007/08 og 2013/14, FC Midtjylland i 2014/15, mens Superligaens aktuelle tophold, FC Nordsjælland, sikrede sig det danske mesterskab i 2011/12.

Med et nyt slutspil i Superligaen kan 9 point efter syv runder være til FC Københavns fordel, da klubben i slutfasen får flere kampe mod deres direkte rivaler, og klubben har så større mulighed for hurtigere at kravle op i tabellen.

 Point efter de første 7 kampe:Endelig placering
2016/17151
2015/16121
2014/1582
2013/1462
2012/13171
2011/12192
2010/11191
2009/10111
2008/09141
2007/08123
2006/07161
2005/06191
2004/0572
2003/04131
2002/03111
2001/02112
2000/01101
1999/0078
1998/99117
1997/98173
1996/9798
1995/96127
1994/9538
1993/94102
1992/93101
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
FC København
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her