*

Brøndby

Hvad er der sket med et af Superligaens største navne? 21 kampe uden mål

Hany Mukhtar har ikke scoret for Brøndby, siden han blev købt af klubben.

Hany Mukhtar (th.) har ikke scoret i 21 opgør i træk. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Søndag aften var det ikke blot et særsyn, at Brøndby ikke overmatchede en modstander på hjemmebane efter fire sejre i de første hjemmekampe. I jagten på at ændre stillingen 0-0 mod AaB til sejr valgte Brøndby-træner Alexander Zorniger at skifte Hany Mukhtar ud. Og det kunne fuldt ud forsvares. Mod nordjyderne lignede et af Superligaens største navne en mand milevidt fra sit højeste niveau. Tyskeren kunne ikke skabe sig plads i de små rum foran AaB’s bagkæde og fik ikke på noget tidspunkt sat sig selv i en situation, der kunne bryde hans onde stime. AaB-kampen var nemlig 21. opgør i træk, hvor Hany Mukhtar ikke fik scoret.

Brøndbys Dr. Jekyll og Mr. Hyde-sind ændrede sig til det værre

Alexander Zorniger ser en spiller, der ligesom andre af holdets bærende kræfter mangler selvtillid.

»Modstanderne lukker Hany ned på en anden måde nu. Han scorede godt nok i pokalfinalen, men målet blev givet til Teemu Pukki, men der er selvfølgelig en stor sammenhæng mellem selvtilliden og det at score. Hany spillede en fantastisk første sæson, og nu vil han vise, at han minimum kan spille på det samme niveau, men det mangler han et par skridt fra at kunne, siger Zorniger og tilføjer.

»Det er ikke kun over for Hany, at vores modstandere nu lukker ned på en anden måde mod os. Vi har ikke den samme plads, som vi engang havde. Men vores spillere har nok kvalitet, og de burde hver især finde bedre løsninger. Det gælder også Hany,« siger Zorniger.

Brøndby-træneren mener, at ingen af de offensive spillere levede op til Brøndbys egentlige niveau mod AaB. Og så ser tyskeren samme udfordringer for Teemu Pukki som hos Hany Mukhtar.

»Det hjalp ikke noget at starte med ham ude. Teemu mangler også selvtillid, og vi ville tage presset lidt af hans skuldre og sætte ham ind fra bænken, men det er selvfølgelig svært for angriberne, når der ikke bliver produceret chancer. Det gjorde vi i sidste uges kamp mod OB, men vi udnyttede dem ikke,« siger Zorniger.

Midtbanespiller Christian Nørgaard ser et Brøndby-hold, der i øjeblikket er langt fra niveauet tidligere på sæsonen.

»Jeg savner lidt udstråling, hvor vi siger til os selv, at vi skal afgøre de her kampe. Vi må lære at blive dygtigere til at håndtere, når modstanderne kommer på Brøndby Stadion for at forsvare sig,«  siger han, inden han kalder den nuværende situation i toppen af Superligaen for mudret.

»Det er svært at vurdere styrkeforholdet i Superligaen lige nu. Vi er i den grad med til at gøre ligaen lidt mudret, fordi vi ikke har ramt den stime, vi gerne vil.«  

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Brøndby IF
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her