Samuel Holmén forlader Brøndby
Brøndbys Samuel Holmén skifter med øjeblikkelig virkning til Istanbulspor.
Brøndby IF og den tyrkiske klub Istanbul B.B. Spor er fredag blevet enige om transferen af Samuel Holmén.
"Det er ingen hemmelighed, at Samuel gerne har villet prøve sig selv af i en anden liga, og det giver denne aftale ham mulighed for. Samtidig er det en god handel for Brøndby IF. Samuel har været et godt aktiv for klubben, siden vi hentede ham i 2007, og han har været meget vellidt hos alle. Vi ønsker Samuel held og lykke med det nye kapitel i karrieren," siger administrerende direktør Ole Palmå på klubbens hjemmeside.
Tak for denne gang
Samuel Holmén glæder sig til at prøve kræfter med en ny liga.
"Jeg har været meget glad for at være i Brøndby de sidste tre år. Jeg har haft en dejlig tid og fået mange venner her, og jeg skylder helt sikkert fans, klubben og spillerne en stor tak for tiden i Brøndby og de mange gode oplevelser," udtaler Samuel Holmén.