Akharraz tilbage på træningsbanen

»God bold!«

Råbet gjalder ud over AGF's bane 1, hvor Superligaholdet træner en torsdag formiddag.

Det er der ikke noget usædvanligt i. Bortset fra at det rosende tilråb kommer fra træner Peter Sørensen og er rettet mod Osama Akharraz.

AGF's 21-årige offensivspiller deltager igen i det daglige arbejde, efter at han fik nogle dages fri til at tænke over, om det virkelig er fodboldspiller, han vil være. I AGF, altså.

Hertil ankom han i januar, og siden har Osama Akharraz ikke levet op til klubbens tillid. Det fik Peter Sørensen til at bede Osama Akharraz blive væk fra træningen for i stedet at fokusere på, hvad han ønskede at få ud af sit ophold i Aarhus-klubben.

Idyl på anlægget

Efter et par timers intensiv træning i solen er der nærmest idyl på anlægget. Tre skoleelever interviewer et par af spillerne, Søren Berg fyrer et par friske fynske bemærkninger af, og Martin Jørgensen taler til klubbens tv-mand.

»Mødet gik fint. Jeg har fået styr på det og trænede i dag, så det var rigtig godt. Nu kører det, det skal det jo gøre, for at det fungerer. Vi havde en god samtale, og vi fik snakket tingene igennem, og jeg fandt ud, hvordan det skal være. Vi fik afklaret det hele. Nu vil jeg bare se fremad, og så skal jeg nok vise, hvad jeg dur til,« siger Osama Akharraz, da træningen er ovre.

Hverken han eller klubben vil gå i detaljer med den afvigende adfærd, Osama Akharraz har vist i AGF.

Fuldt engagement

Men træner Peter Sørensen vil godt sætte lidt flere ord på end spilleren selv.

»Han har haft en tænkepause, og han har indset, at han ikke har leveret det, vi har forventet og det, man med rette kan forvente. Der er ikke så meget dramatik i det. Han har indset det. Han har forklaret mig, at han er parat til at begynde på en frisk med fuldt engagement i sit job.«

Kunne du se det til træningen i dag?

»Ja, jeg synes, at han trænede godt, men det er jo i virkeligheden ikke til træning, det har været problematisk, mere når han er kommet til træning og har forladt træningen. Da har han været ufokuseret.«

Hvad nu, hvis der ikke sker en ændring i hans adfærd?

»Jeg kan ikke forestille mig, at det sker igen. Han har overbevist mig om, at han dels har indset det og dels er parat til at ændre sin adfærd.«

Har klubben gjort nok for at hjælpe ham?

»Det er ikke hårdt mod hårdt. Det er en række gentagne forhold, der har været utilfredsstillende. Vi har om ikke set igennem fingre med meget, så i hvert fald leveret en rummelighed. Vi skal kunne rumme spillere fra andre kulturer, unge, gamle, folk med forskellige sociale baggrunde og nationaliteter, og det kan vi. For at rumme så mange som muligt og for kollektivt at få det til at fungere, er vi nødt til at have nogle rammer. Vi har også fælles værdier, som ikke bare skal klistres op på plancher. De skal efterleves, ellers giver det ikke mening at tale om det. Det er eksempelvis lidenskab og engagement, ansvarlighed og respekt for sine holdkammerater og omgivelser i øvrigt.«