*

AGF

Velkommen til AGF, David Nielsen

AGF-back ødelagde en ellers løfterig første kamp for AGF’s nye træner. Lyngby vandt 2-0 i Aarhus.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

AGF og især Dino Mikanovic ødelagde en ellers løfterig indsats, da AGF’s højre back fik et gult kort i pausen. Det var hans andet i kampen, så AGF måtte spille 45 minutter i undertal. Det kostede, da Lyngby vandt 2-0. Velkommen til AGF, David Nielsen.

Det var en fodboldkamp, der tegnede lovende inden første fløjt. Hjemmeholdet med ny cheftræner i form af David Nielsen, som AGF snuppede i Lyngby, da klubben fyrede Glen Riddersholm. I Lyngby havde David Nielsen haft Thomas Nørgaard som assistent, han stod nu for træner for Lyngby.

Overraskende havde David Nielsen sendt holdets anfører, Morten ”Duncan” Rasmussen på bænken for i hans fravær at prøve at praktisere et kvikkere spil, ikke kun lagt an på bolde op på den store angriber. Afløseren i front, Kasper Junker, var tæt på i et par tilfælde.

Ændringen kastede masser af frisk spil af sig i første halvleg, som AGF i store perioder dominerede med en række lige ved og næsten-muligheder, ofte sat i scene af Tobias Sana, der fra en central placering på midtbanen bandt kombinationerne sammen.

Lyngbys Mayron George fik den største, åbne chance i første halvleg, da Mikkel Rygaard sendte ham i dybden, men AGF-målmand Jovanovic fik blokeret, mens AGF måtte gå til pause uden at have fået udbytte af et stort arbejde.

Kort før pausen fik AGF-backen Dino Mikanovic gult kort, da dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen mente, at han forsøgte at filme sig til et straffespark. Tidligt i kampen appellerede AGF’s Martin Spelmann også for straffespark, men heller ikke ved den lejlighed så dommeren en ulovlig forseelse. Spelmann slap dog for advarsel.

Det gjorde Dino Mikanovic til gengæld ikke, da spillerne gik til pause, i spillertunnellen fik han sin anden advarsel af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen, formentlig fordi den temperamentsfulde kroat på vej fra banen slog til tre stole på sidelinjen i irritation. Ikke specielt kløgtigt.

AGF-træner David Nielsen ofrede Jakob Ankersen til fordel for den mere defensivt orienterede Jens Stage, som fik en mildest talt uheldig indledning, da han smed bolden væk. På det efterfølgende angreb sparkede den tidligere AGF’er Michael Lumb bolden fladt i mål.

Lyngby forsøgte at udnytte overtallet, AGF’erne fik alligevel kæmpet sig frem til flere gode målchancer. Men Kim Ojo lukkede kampen fem minutter før tid.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
AGF
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her