*

AGF

Riddersholm om AGF-helt i storsejr: Han skal tage sig selv seriøst

AGF-træneren mener, at Kasper Junker bør være mere stabil. Fredag scorede han to gange i 5-1 sejr over FC Helsingør.

Jovist, Kasper Junker imponerede da med to mål og en assist i fredagens AGF-storsejr på 5-1 ude mod FC Helsingør.

Alligevel sendte hans træner, Glen Riddersholm, en klar besked til angriberen efter kampen.

”Kasper Junker skal tage sig selv og sit talent seriøst. Han er stadig alt for svingende, så han skal fortsætte med at forbedre sig. Han skal stille krav til sig selv – de rigtige krav – og det skal vi nok hjælpe ham med,” sagde Glen Riddersholm, inden han slog fast.

”I dag viste han virkelig, hvilke individuelle kvaliteter, han har i sig”.

Lidt derfra stod Junker selv og pustede ud oven på en kamp, hvor han flere gange sprintede fra Helsingør-forsvaret - blandt andet ved hans flotte 3-1 mål.

Han smilede skævt, da han blev konfronteret med sin træners ord.

”Glen ved, hvad jeg står for, og at jeg kan nogle af de ting, jeg viste i dag. Jeg passer godt til omstillingsfodbold, og det straffede vi FC Helsingør med i dag,” sagde han.

”For mig gælder om at finde et stabilt niveau, som jeg synes, at jeg havde i foråret. Nu er jeg lige kommet tilbage fra seks ugers skadespause, og det her er en rigtig god grobund for at komme stærkt tilbage,” sagde han.

Samtidig hæftede han sig ved, at holdet levere en solid præstation efter det tidlige 0-1 mål og endelig sejrede efter en dårlig periode med tre nederlag i fire kampe, heriblandt i pokalen til Fredericia fra 1. division.

”Jeg er sindssygt glad for den her sejr, for vi trængte virkelig til at levere en overbevisende sejr,” sagde Kasper Junker.

Det har man også brug for i FC Helsingør, der nu har tabt klart i de seneste fire kampe til Lyngby, FCK, AC Horsens og AGF.

16 mål har oprykkerne lukket ind i dé kampe.

”Det er lige i overkanten, men jeg står ikke og tænker, at modstanderen er ekstremt meget bedre end os, og at vi ikke har noget at gøre i den her række. Men vi bliver simpelthen straffet i øjeblikket på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Det er en spændende, men også en hård tid,” sagde Christian Lønstrup, FC Helsingør-træner.

Begge hold går nu ind i en landskampspause og skal spille deres næste kamp om over 14 dage.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
AGF
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her