*

AGF

AGF’er: »Mangel på professionalisme«

Nederlaget på 1-4 til lokalrivalerne fra Randers FC har gjort ondt i AGF.

»Martin Spelmann gjorde det godt. Han arbejdede som sædvanligt hårdt, men det gjorde vi ikke som hold,« siger Pierre Kanstrup. Foto: Ernst van Norde/Polfoto
AGF

Med al mulig respekt: Hvis det var Sønderjyske, der havde tabt 1-4 på egen bane, ville klubbens direktør næppe have tordnet sin frustration ud i medierne. Hvis der i det hele taget ville være pressefolk, der havde spurgt om hans mening.

Reserverne

AGF-AC Horsens 1-0

  • AGF’s reservehold vandt mandag 1-0 over AC Horsens på et mål af Magnus Kaastrup efter 80 minutter. AGF spillede i en lille times tid en mand i undertal.
  • Adama Guira fik sit andet gule kort og dermed rødt efter 33 minutters spil. Hans karantæne afsones i reserveligaen og ikke i Superligaen.
  • Med på AGF’s hold var blandt andre Niklas Backman, Mikkel Rask, Jakob Ankersen og Mustapha Bundu.

Men nu er det AGF, hvor Pierre Kanstrup er ny mand i det aarhusianske forsvar, hentet i netop Sønderjyske og smidt direkte ind i AGF, med alt hvad det indebærer. Som for eksempel et nederlag på 1-4 på egen bane mod lokalrivalerne Randers FC i lørdags.

Et resultat, som AGF’s direktør, Jacob Nielsen, betegnede som »pinligt«, ligesom han tilføjede, at han var rystet over, at Randers FC skabte målchancer nok til at kunne score 10 mål, som han fik sagt.

»Jeg syntes da også, at det var pinligt, den måde vi præsterede på. Det er nu engang fodbold. Det må vi tage ved lære af. Det nytter ikke, at vi peger fingre ad hinanden, så kommer der ikke noget godt ud af det. Han er i sin gode ret til at mene, det var pinligt. Det er fair nok, og det var da også pinligt at løbe rundt derinde og tabe 1-4,« siger Pierre Kanstrup, som mandag eftermiddag vovede sig ud på Ceres Park igen, denne gang for at se sin klubs reserver møde AC Horsens.

Pinligt

Her havde Pierre Kanstrup følgeskab af midtbanespilleren Mustafa Amini, der blev skiftet ud efter en times spil i nederlaget til Randers FC, hans tidligere klub, i øvrigt.

»Det var ikke nemt at tabe 1-4 i et lokalopgør. Det var ikke en god dag. Randers FC begyndte kampen med et flot mål, og så skulle vi konstant jagte. Vi fik udlignet, men så scorede de igen efter 30 sekunder. Det var op ad bakke hele kampen. Det var ikke godt nok. Det var pinligt, ja, men det er en del af spillet. Se på Premier League. Liverpool tabte 0-5 til Manchester City. Det sker selv i de største klubber. Det skete for os lørdag, og forhåbentlig sker det ikke igen,« lød det fra australieren.

Kampen er talt igennem

De to AGF’ere og resten af truppen anvendte en del af søndagen på at få talt kampen igennem.

Vi må tilbage til det basale igen.
Pierre Kanstrup, AGF-forsvarsspiller efter 1-4 mod Randers FC.

»Vi skal over det hurtigst muligt. Det er ikke meget, vi kan tage med fra den kamp. Uden at skulle negligere det på nogen som helst måde, så er vi nødt til at putte det om i rygsækken og sige, at så har vi prøvet det som hold. Det skal ikke gentage sig. Det er ikke sjovt at tabe fodboldkampe, specielt ikke på den måde og med sådan nogle cifre,« siger Pierre Kanstrup.

I dag møder AGF’erne ind på job for at forberede sig på mandagens udekamp i Farum mod topholdet FC Nordsjælland. Næppe en ønskemodstander efter kollapset mod Randers FC, den anden nedtur i otte kampe. 0-3 i Sønderjyske var også et lavpunkt.

»Vi havde også en offday mod Sønderjyske. I de seneste kampe har vi leveret godt som hold. Ikke med fantastisk fodboldspil, det ved jeg godt, men som hold har vi gjort det godt. Derfor er det sindssygt ærgerligt, at vi viste så lavt et bundniveau som i lørdags. Det går mig på. Jeg vil rigtig gerne vinde kampene, og det vil mine holdkammerater også. Det er ikke sådan, så jeg er bange for, hvordan resten af sæsonen skal forløbe fra vores side. Jeg har stor tro på tingene på dette hold. Vi er nødt til at rykke endnu tættere sammen i bussen. Vi må tilbage til det basale igen. Vi så, hvad der fungerede i de tre kampe inden Randers FC-opgøret,« mener Pierre Kanstrup.

De store forventninger

Han trives personligt med, at der er store forventninger fra omgivelserne til AGF.

»Vi er i en klub, der er forventninger til. Vi har også selv store forventninger. Og at tabe 1-4 på eget græs er ikke godt nok. Hvis det ene holds spillere kommer med mere energi og vinder deres dueller, og vi samtidig taber vores nærkampe og ikke er så koncentrerede, som vi bør være, så er det mangel på professionalisme. Der må vi kigge indad. Vi gjorde det ikke godt nok. Det er der ikke nogen i hele verden, der kan bruge til noget, men vi må tage det på vores kappe. Vi spillede en dårlig kamp. Martin Spelmann gjorde det godt. Han arbejdede som sædvanligt hårdt, men det gjorde vi ikke som hold.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
AGF
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her