*

AGF

Ærgerrigheden pippede frem

Fodbold: Begge AGF-målscorere havde lidt vanskeligt ved at glæde sig over at komme på tavlen, da AGF indledte foråret på fin facon. I sammenlagt en time lignede AGF et Superliga-hold, der tør udfordre alle modstandere.

»Det var skønt at se bolden gå ind. Jeg havde en mulighed mere i anden halvleg, men da hoppede jeg lidt for tidligt,« sagde Elmar Bjarnason, der bragte AGF foran 1-0 i udekampen mod OB. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Det er altid vanskeligt med uafgjort. Gråd eller glæde? Skuffelse eller jubel? På denne og den anden side. OB mod AGF, forårssæsonens første kamp, var akkurat sådan en.

OB-træner Kent Nielsen stod bagefter foran pressen og lignede en skoledreng, der brødebetynget måtte indrømme, at han havde spist den nybagte æbletærte, der ellers var beregnet til eftermiddagskaffen og søndagsgæsterne.

Samtidig smuttede spillerne fra de to hold igennem det lokale, hvor medierne kan foretage interviews. Hverken AGF’erne eller OB’erne iført brede smil, for enkelte er en uafgjort nærmest at betragte som et nederlag, især efter at ens hold har ført med to mål ved pausen. Så er det vanskeligt at indstille sig på, at man ikke vinder.

Men på den anden side, som AGF-træner Glen Riddersholm gjorde opmærksom på, efter at han havde fodret skribenterne med citater af en imponerende længde:

»Jeg må rose drengene for evnen til at slå tilbage efter 2-2-målet. Vi skabte en række store muligheder, og med lidt kvalitet i afslutningerne så kunne vi have hugget de tre point. Vi gik benhårdt efter det, derfor skiftede vi Kim Aabech ind. Vi skal udvise mod, og det viste spillerne, på trods af at vi indkasserede en forfærdelig omstilling, der kunne have lukket kampen til OB’s fordel i slutfasen.«

En særlig aften

For AGF’s islandske midtbaneslider, Elmar Bjarnason, var det en særlig aften i Odense. Bjarnason scorede sit første mål for AGF, tilmed på et hovedstød. Kunne han ikke glæde sig over det midt i irritationen over, at hans hold ikke vandt? Jo, lidt.

»Det var skønt at se bolden gå ind. Jeg havde en mulighed mere i anden halvleg, men da hoppede jeg lidt for tidligt. Det er fint at komme frem til chancerne, og jeg synes, jeg var godt med offensivt. Jeg er tilfreds med min og holdets præstation. Vi viste karakter, for vi faldt ikke fuldstændig sammen, selv om de fik udlignet. Jeg synes, at det var godt, at vi fik lukket dem ned efter 2-2,« lød hans sammenfatning af fredag aftens hektiske begivenhed.

Men skjule sin ærgrelse over OB’s comeback kunne han bestemt ikke.

»De fik et alt for nemt mål. Vi vidste godt, at de ville komme frem på banen, da de var nede med to mål. Så det var irriterende, at de fik sådan et mål i deres gode periode. Det gav dem lidt medvind, og vi havde svært ved at kontrollere det,« bemærkede Elmar Bjarnason, som fik en advarsel undervejs og dermed er spærret i næste ligakamp for AGF mod FC København på søndag.

Nej, ikke tillykke

Også svenskeren Niklas Backman scorede sit første mål for AGF i Superligaen, tilmed i sin debut i rækken. Men hverken det eller det ene point mente han ikke, man skulle gratulere.

Det var på et meget, meget højt niveau.
Glen Riddersholm, AGF-træner, om sit holds spil i første halvleg.

»Nej, nej, der skal ikke siges tillykke. Vi mistede to point. Så nej. Vi spillede godt i første halvleg. Vi kunne have ført med 3-0, ja 4-0. Vi havde kontrol over kampen, og de havde egentlig kun en chance, et skud efter et hjørnespark.«

»Målet til 1-2 forandrede hele kampen. Det stressede os, mens OB fik energi, og de fik publikum med sig. Havde vi holdt dem væk i det første kvarter af anden halvleg, så tror jeg, at vi havde vundet uden at lukke mål ind. Men sådan er fodbold en gang imellem. De kunne også have scoret til 3-2 i slutningen af kampen,« sagde svenskeren.

Faktisk havde han foretrukket, at kampen var slutte uden mål. Også selv om det ville betyde, at han ikke kom på tavlen selv.

»Jeg lod to mål gå ind. Det er ikke godkendt som forsvarsspiller. Jeg vil altid holde nullet. Men det er da rart at score og kunne juble med fansene. Men det ville have været skønnere, hvis vi havde holdt nullet. Men det må vi gøre i pokalen og i næste kamp mod FC København,« sagde Niklas Backman.

AGF-træner Glen Riddersholm er godt klar over, at han og spillerne i fremtiden skal arbejde på at få mere stabilitet ind i præstationerne.

»Det overrasker mig ikke, at vi kunne falde i niveau i en periode. Den ustabilitet har været kendetegnende for AGF i dårlige perioder. Men jeg er rigtig glad for mange af de momenter, vi viste mod OB. Det var på et meget, meget højt niveau,« sagde træneren, der kunne se ærgerrigheden pippe frem hos sine spillere i forårets første kamp.

»Vi kan være skuffede over ikke at vinde, da vi sad med de bedste kort i pausen. Men det er meget godt, at vi ikke bliver belønnet for tidligt. Det er stenhårdt arbejde fra i dag og mange måneder frem, hvis vi skal skabe noget holdbart. Derfor glæder jeg mig mere, end jeg græder, over udfaldet af OB-kampen,« sagde Glen Riddersholm.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
AGF
Seneste kamp: FC København - AGF  2-1

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Stillingen - Superligaen
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
33
62-28
71
2
33
56-36
62
3
33
57-33
59
4
33
43-37
54
5
AaB
33
56-44
50
6
33
45-43
47
7
OB
33
50-52
46
8
33
34-42
40
9
33
35-51
38
10
AGF
33
47-49
37
11
33
38-64
30
12
33
26-70
18
= Nedrykning
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
17
43-14
45
2
17
32-13
36
3
16
34-18
32
4
17
14-13
28
5
AaB
17
34-18
27
6
AGF
16
25-17
26
7
17
24-19
26
8
OB
16
29-23
24
9
17
22-24
24
10
16
14-19
20
11
16
20-31
17
12
16
15-34
10
= Nedrykning
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
17
22-18
30
2
16
29-24
26
3
16
19-14
26
4
16
25-20
23
5
AaB
16
22-26
23
6
OB
17
21-29
22
7
16
21-24
21
8
17
20-23
20
9
16
13-27
14
10
17
18-33
13
11
AGF
17
22-32
11
12
17
11-36
8
= Nedrykning
Aktuelle kampe - Superligaen
11.05.2016
AGF - Esbjerg FB   5 - 1
17.05.2016
AGF - AaB   2 - 0
21.05.2016
FC Nordsjælland - AGF   3 - 3
26.05.2016
AGF - OB   2 - 1
29.05.2016
FC København - AGF   2 - 1
Spillerstatistik - Superligaen
 
SPILLER
MÅL
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce
Annonce
Northside mangler frivillige
Jagten på frivillige er sværere i år, oplyser Northside, der mangler 400 frivillige til service- og sikkerhedsopgaver. Festivalen har fortsat partout- og søndagsbilletter til salg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her