*


AGF

Det er tryghed. Det er tillid. Det er Danny.

Fodbold: Da Danny Olsen byttede FC Midtjylland ud med AGF, begyndte det for alvor at gå galt. Men nu er alt godt igen. Harmonien er genskabt. Efter to år.

Danny Olsen har betalt en pris efter skiftet fra FC Midtjylland til AGF. Han blev glemt. Også som Superligaspiller. Men det seneste halve år er han begyndt at finde sig selv. Foto: Ida Munch

ALBUFEIRA - Danny Olsen, fodboldspiller i AGF, har placeret sig ved et bord i lobbyen på hotel Grande Real Santa Eulalia i Albufeira. Hans holdkammerat og ven, Morten ”Duncan” Rasmussen kommer slentrende over.

»Hvem skal give kaffe?,« spørger han, »skal vi slå om det?«

»Det kan vi godt,« siger Danny Olsen, og gør klar til sten, saks, papir.

Danny Olsen laver en saks med fingrene. Morten ”Duncan” Rasmussens hånd er flad. Papir.

Morten ”Duncan” Rasmussen går op og bestiller kaffen. Ja tak, Danny Olsen vil gerne have mælk i. Endelig lidt medgang. Det har han ikke væltet sig i, siden han i januar for to år siden byttede en tryg tilværelse i FC Midtjylland ud med AGF.

Han er et menneske, der er meget familiær, han vil gerne være tæt på vennerne. Efter syv år i FC Midtjylland var det svært. Men han skulle videre, bygge noget nyt. Det er en del af udviklingen som fodboldspiller, tænker han. Møde nye mennesker, komme derud, hvor han ikke har stået før. Det er noget, der gør ham stærkere. Ikke kun som spiller, men også som menneske.

Mange gok i nødden

Han vidste ikke, at det skulle gå, som det gjorde. Der var mange gok i nødden. Nu føler han sig mere hel som menneske. Han har prøvet nedturene. Egentlig gik det godt, da han begyndte i AGF. Han fik debut på landsholdet. Men så rykkede AGF ned.

Han havde taget en beslutning. Den holdt han ved. Det skulle være AGF. Modgang skal man kæmpe sig ud af.

I alle transfervinduerne har der været uro. Skulle han videre eller ej? Han har ikke haft det godt mentalt. Ikke kun fordi han skiftede væk fra en klub, der var på vej til noget stort. Men fordi han havnede i den anden grøft. AGF rykkede ned.

Han begyndte at tvivle på sig selv. Kommer jeg nogensinde tilbage, tænkte han. Han fandt ud af, at det kan gå meget stærkt. Da Danny Olsen skrev under for AGF, skete det et halvt år inden, at han tiltrådte. Sæsonen var ny, alle havde 0 point i tabellen.

Da anede han ikke, at Midtjylland ved vinterpausen førte Superligaen. Men han vidste, at AGF var en stor klub, i samme selskab som FC København og Brøndby, med et langt større pres end i Midtjylland. Han ville prøve at vinde noget med en storklub.

En pris er betalt

Nu sidder han her, to år senere. Han har for eksempel ikke været på landsholdet siden. Det er virkelig en pris, han har betalt. Han blev glemt. Også som Superligaspiller. Men det seneste halve år er han begyndt at finde sig selv.

Han har fornemmet, at han kan være med endnu. AGF-træner Morten Wieghorst gav ham tillid. Ikke hundrede procent tillid, for de var grundlæggende uenige om, hvordan Danny skulle spille. Træneren så ham som en anden type, end han var.

Nu føler han sig heldig. Glen Riddersholm, AGF’s nye træner, kender Danny, han ved, hvor han er bedst på banen.

HISTORIEN

Danny Olsen

  • Efter syv år i FC Midtjylland skrev Danny Olsen i sommeren 2013 under på en kontrakt med AGF gældende fra årsskiftet 2014.
  • Han var i sit livs bedste form, men FC Midtjylland tøvede med at lave en ny aftale.
  • Da Danny Olsen indledte sin tid i AGF, lå klubben i bunden og endte med at rykke ned. FC Midtjylland lå til guld, men fik bronze.
  • Danny Olsen debuterede i marts 2014 på det danske landshold og to måneder senere var han i 1. division.

Det er han glad for, han føler sig privilegeret. For nu kan han udfolde sig i de omgivelser, han ved, han trives i.

Det er måske det bedste, der er sket for hans karriere, tænker han. At AGF valgte at tage Glen Riddersholm ind.

Der var en årsag til, at han skiftede til AGF. Han synes, det er en fed klub, en stor klub og han vil gerne være med til at bygge noget op. Det har været en længere proces, men det var det også i Midtjylland. Han er glad hver dag, når han kommer til træning. Nu.

En mørk tid

Det var en kamp i 1. division. En hård periode, ja en mørk tid i hans liv, han skulle virkelig arbejde med sig selv. Måske er han ikke god nok, han prøvede at lære sig selv bedre at kende. Det var en svær tid. Men han synes, at han i løbet af foråret i 1. division kom ud på den anden side. Det endte med oprykning. Det var godt at opleve. Det var rigtig fedt.

Danny Olsens filosofi, som han har lært af Glen Riddersholm, er at træneren bestemmer. Han ville gerne spille en anden position i holdets tjeneste. Men træneren, altså Wieghorst, mente, at han var kantspiller, ikke central midtbane. Han sagde til Morten Wieghorst, at hvis han så ham som fløjspiller, så kunne han ikke være tilfreds. Han er i sin bedste fodboldalder, 30, det er nu, han virkelig skal præstere.

Morten Wieghorst mente, at Danny skulle spille ude i siden. Han prøvede det bedste, han kunne. Men det lykkedes desværre ikke helt. Første dag efter ferien, for et år siden, havde Danny Olsen en samtale med sportschef Jens Andersson. Danny forklarede ham, at han så sig selv som central midtbanespiller. Og han stillede sig tilfreds, også hvis han var nummer seks i køen. Danny skulle nok slå de andre af, få en plads på holdet. De to gav håndslag, og svenskeren sagde, at han godt kunne lide den facon, Danny Olsen sagde tingene på. Nu skulle han bare give den gas.

Han erobrede en af pladserne, takket være hårdt arbejde med den rette attitude. Sportschefen kunne fornemme, at Danny ikke var tilfreds med situationen. AGF var næppe heller tilfreds med Dannys indsatser.

Klubbens opbakning

Samtalen gav ham ro. Nu fandt han ud af, at han havde klubbens opbakning i løbet af foråret. Han talte også med Morten Wieghorst. »Så får du chancen,« sagde han til Danny.

Så gjorde han alt, hvad han kunne, og Morten Wieghorst var tilfreds. Resten af foråret i 1. division spillede Danny inde på midten, dér hvor han er bedst.

Da AGF rykkede ned, var han lige kommet ind i varmen på landsholdet. Han debuterede på Wembley i marts. To måneder senere var AGF i 1. division. Da faldt fodboldverdenen sammen for Danny Olsen. Han røg fra det største i karrieren til det absolutte lavpunkt.

Skulle han finde en ny klub? Han var tæt på at rejse væk. Men i forhold til, hvad han kostede for en ny klub, blev det aldrig helt konkret. AGF ville ikke bare lade Danny Olsen gå. De så ham som en vigtig spiller i forhold til at få klubben tilbage i Superligaen. Og det har han respekt for. Han havde taget en beslutning. Den holdt han ved. Det skulle være AGF. Modgang skal man kæmpe sig ud af.

Nu kan han mærke, han er en del af klubben. Det har været et meget langt tilløb, og at han trives, har noget at gøre med, at Glen Riddersholm og Lars Friis som hans assistent er kommet til AGF. Det er tryghed. Det er tillid. Det er lige Danny.

Det var en dejlig nyhed, da han hørte, de blev ansat. Han har kunnet mærke, at stemningen er en anden, folk har lyst til at spille i AGF, de har lyst til at træne ekstra. Det kan ses i dagligdagen, niveauet er højnet meget, også med de nye spillere, der er kommet ind, tag bare Niklas Backman og ”Duncan” her til sidst.

Alle skal være glade

Danny trives bedst, hvis alle omkring ham er glade. Under Peter Sørensen og Morten Wieghorst mærkede han et stort fokus på de 11 startere. De nye AGF-trænere tænker mere på, at hele truppen er et team. Glen Riddersholm har for eksempel byttet spillernes normale værelseskammerater ud på træningslejren. Normalt ville Danny bo på rum med Daniel Christensen, Steffen Rasmussen eller ”Duncan”, men trænerne har bestemt, at Danny skal dele værelse med Aleksandar Cavric, AGF’s unge serbiske fløjspiller. Får man en bedre forståelse af, hvordan kammeraterne er uden for banen, smitter det af inde på banen.

Nu er han tæt på Cavric i over en uge, og serberen har allerede betroet Danny Olsen om sin tid i Belgien, og hvordan han ser på tilværelsen. Personlige ting, som man ikke spørger om, når man sidder på kondicyklen derhjemme.

Det var ikke så skidt, at han skiftede til AGF. Men det er først nu, at han føler sig som del af det hele. ”Duncan”, Dannys ven, kender historien.

Han har for længst drukket sin kaffe og er lusket videre. Tilbage sidder Danny Olsen i en stol og hviler i sig selv.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
AGF
Seneste kamp: FC København - AGF  2-1
Kommende kamp:  SønderjyskE - AGF

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Stillingen - Superligaen
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
AaB
0
0-0
0
2
AGF
0
0-0
0
3
AC Horsens
0
0-0
0
4
0
0-0
0
5
0
0-0
0
6
0
0-0
0
7
0
0-0
0
8
0
0-0
0
9
Lyngby
0
0-0
0
10
OB
0
0-0
0
11
0
0-0
0
12
Silkeborg IF
0
0-0
0
13
0
0-0
0
14
0
0-0
0
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
AaB
0
0-0
0
2
AGF
0
0-0
0
3
AC Horsens
0
0-0
0
4
0
0-0
0
5
0
0-0
0
6
0
0-0
0
7
0
0-0
0
8
0
0-0
0
9
Lyngby
0
0-0
0
10
OB
0
0-0
0
11
0
0-0
0
12
Silkeborg IF
0
0-0
0
13
0
0-0
0
14
0
0-0
0
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
AaB
0
0-0
0
2
AGF
0
0-0
0
3
AC Horsens
0
0-0
0
4
0
0-0
0
5
0
0-0
0
6
0
0-0
0
7
0
0-0
0
8
0
0-0
0
9
Lyngby
0
0-0
0
10
OB
0
0-0
0
11
0
0-0
0
12
Silkeborg IF
0
0-0
0
13
0
0-0
0
14
0
0-0
0
Aktuelle kampe - Superligaen
11.05.2016
AGF - Esbjerg FB   5 - 1
17.05.2016
AGF - AaB   2 - 0
21.05.2016
FC Nordsjælland - AGF   3 - 3
26.05.2016
AGF - OB   2 - 1
29.05.2016
FC København - AGF   2 - 1
17.07.2016
SønderjyskE - AGF
Spillerstatistik - Superligaen
 
SPILLER
MÅL
10
12
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her