AGF'er skifter til Manchester United
Manchester United henter talentlederen i superliga-klubben AGF.
Manchester United har været på rov i AGF. Det er dog ikke på spillersiden, at den engelske storklub har sikret sig ny arbejdskraft.
Fra nytår skifter administrativ leder af AGF’s talentsamarbejde, Rasmus A. Sørensen, nemlig til Manchester United, hvor han skal stå i spidsen for Manchester Uniteds fodboldskoler i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Stor udfordring
Manchester United, der i forvejen har etablerede fodboldskoler mange steder i verden, vil nu ind på det nordiske marked, hvilket bliver Rasmus A. Sørensens fornemmeste opgave at være med til at sikre
- Jeg befinder mig godt i AGF, og vi er kommet langt med at få skabt et struktureret og tæt samarbejde med klubberne i Østjylland. Men det her er en udfordring, som jeg simpelthen ikke kan sige nej til, og jeg er selvfølgelig både stolt og beæret over, at verdens største fodboldklub har valgt mig til opgaven, siger Rasmus A. Sørensen.
- Jeg har lært meget i den tid, jeg har været i AGF, og uden denne baggrund var jeg ganske givet aldrig kommet i betragtning til stillingen. Jeg er glad for, at jeg kan give stafetten videre på et tidspunkt, hvor talentsamarbejdet med klubberne aldrig har fungeret bedre. Vi har gang i mange spændende projekter – blandt andet etableringen af talentcentre – og det ville jeg gerne have været med til at køre i mål, men som sagt: Det er svært at sige nej til at arbejde for verdens største fodboldklub, siger Rasmus A. Sørensen.
Stolt sportschef
AGF-sportschef Brian Steen Nielsen er stolt over, at en klub som Manchester United rekrutterer medarbejdere i AGF.
- Jeg glæder mig over, at en medarbejder i vores organisation er attraktiv for Manchester United. Det er et stort cadeau til det arbejde, vi går og laver, at AGF kan bruges som springbræt til at få foden inden for hos en af verdens største fodboldklubber. Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at vi må sige farvel til en dygtig medarbejder. Rasmus har udført et flot stykke arbejde og har stor andel i, at vi i dag har et af Danmarks mest velfungerende klubsamarbejder. Men det er en unik mulighed, han har fået, og den skal han naturligvis forfølge. Vi vil selvfølgelig bevare kontakten til ham, og dørene i AGF vil altid være åbne for ham. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i det nye spændende arbejde, siger Brian Steen Nielsen.
Rasmus A. Sørensen har siden 2007 haft ansvaret for AGF’s talentsamarbejde med andre østjyske klubber.

Wozniacki: Jeg elsker at spille på græs

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke
Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde
Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel
Gammelt gods brænder voldsomt på Sydsjælland
Politiet ved endnu ikke, om bygningen fra 1600-tallet overlever kraftig brand. Læs artikel
Turist har mistet livet i Vesterhavet
Så meget stiger din grundskyld
Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel




