*

AGF

Randers kom ud af krisen mod AGF

En udvisning og et selvmål gjorde udslaget, da Randers FC vandt sin kun anden kamp i Superligaen i denne sæson.

Hvis bare Randers FC kunne møde AGF hver gang. Så kunne det måske være, at østjyderne havde fået flere sejre i denne sæson. Sådan kunne man i hvert fald tænke, efter Randers FC søndag eftermiddag vandt sin kun anden kamp i denne Superliga-sæson, da man besejrede AGF 1-0 på hjemmebanen. Sidst Randers FC vandt, var nemlig også mod AGF.

Det var to hold, som i den grad havde brug for en sejr og tre point. Randers FC, som kun havde vundet den ene kamp mod AGF i Superligaen i denne sæson, og AGF, der med sin nye cheftræner David Nielsen har tabt tre kampe ud af tre mulige.

Udvist AGF’er: Undskyld til klubben og holdkammeraterne

Krydrer man det scenarie med lokalderby, hvor cirka 2.000 AGF-fans havde indtaget den ene endetribune på Bionutria Park i Randers, kunne man forvente en meget intens affære.

Men det var langt fra to mandskaber, som blæste til angreb i kampens start, hvor der godt nok blev begået mange frispark. I stedet så især Randers FC ud til at være tynget af nervøsitet og manglende tro på egne evner i den offensive del af spillet.

Simple afleveringer og forsøg på opbygning af en form for angrebsspil mislykkedes gang på gang.

Efter seks minutters spil kunne AGF’s Jakob Ankersen dog have sparket gæsterne foran, da han efter en god dybdebold fra Mustafa Amini kom alene igennem med Randers-målmand Hannes Halldorsson, men AGF-kanten kunne ikke passere islændingen.

AGF-træner: Jeg kommer ikke til at male alt sort

Jakob Ankersen var 1. halvlegs bedste spiller, hvor han var involveret i de farligste situationer.  

I 2. halvleg skiftede momentum dog 180 grader, hvor Randers FC efter de første minutter havde haft flere, gode offensive aktioner, end de præsterede i de første 45 minutter.

Efter 12 minutters spil i 2. halvleg ændrede kampen dog karakter, da AGF’s Daniel A. Pedersen fik sit andet gule kort på få minutter, og så blev han vist ud af dommer Daniel Mogensen. Helt korrekt.

Derfra stod der Randers FC på det hele. Allerede et par minutter efter udvisningen sparkede Baskhim Kadrii på stolpen og kort efter sparkede Joni Kauko i sidenettet to meter fra mål.

Randers-træner: Sejr giver spillerne tro på min stil

Randers FC holdt bolden på AGF’s banehalvdel og spillede rundt om feltet i bedste indendørs fodbold-stil, men havde svært ved at komme igennem.

Efter 80 minutter fik Randers FC så den nødvendige hjælp, da hjemmeholdet kom foran på et selvmål af AGF’s Pierre Kanstrup. Det var et hårdt sparket hjørnespark, som landede i brystkassen på forsvarsspilleren og røg ind i målet til 1-0.

Med sejren træder Randers FC en smule ud af krisen, selvom randrusianerne stadig ligger på sidstepladsen i Superligaen. AGF kan dog stadig skrive et stort, rundt nul ud for antallet af point under David Nielsens ledelse. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
AGF
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her