Fortsæt til indhold
Fodbold

AaB er interesseret i Enevoldsen

AaB har markeret, at man gerne ser Thomas Enevoldsen tilbage i klubben.

martin davidsen, tipsbladet.dk

Tirsdag kom det frem, at AGF ville have Thomas Enevoldsen tilbage til Superligaen, men nu melder nordjydens tidligere klub sig på banen som en bejler til danskerens signatur. Det skriver Ekstra Bladet.

AaB's afgående sportsdirektør Lynge Jakobsen bekræfter interessen i Thomas Enevoldsen.

- Jeg vil godt sige, at vi har markeret, at vi er interesserede i Thomas, siger Lynge Jakobsen til Ekstra Bladet.

Vil hente penge

Ifølge avisens oplysninger er Thomas Enevoldsen umiddelbart for dyr, men AaB vil forsøge at hente penge i sit bagland som hjælp til en eventuel kontrakt.

Thomas Enevoldsen har fået begrænset spilletid i sin klub Mechelen og vil derfor gerne skifte klub i sommerens transfervindue.