Fortsæt til indhold
Fodbold

AaB fastholder forventningerne til regnskabet

Aalborg Boldspilsklub fastholder forventningerne i periodemeddelelsen for første kvartal.

Aktiefokus

AaB har i perioden realiseret et underskud på 1,4 mio. kr. hvilket ifølge selskabet svarer til budgettet. Resultatet er på 5,8 mio. kr. bedre end for samme periode i 2012. Yderligere meddeler den nordjyske fodboldklub, at omkostningerne samlet set ligger lidt under budget, og der er indregnet et mindre underskud i associeret virksomhed.

AaB fastholder forventningerne om et nul-resultat og fastholder forudsætningerne hertil baseret på en midterplacering i Superligaen, transferindtægter i niveauet 5 mio. kr. samt et nul-resultat i associeret virksomhed.