*

Superliga

Her er alle superliga-klubbernes vigtigste handler

Jyllands-Posten giver et bud på de mest interessante, nye navne i Superligaen.

Foto: Gregers Tycho

Fællesskab på stadion, 14 hold med positive forventninger til sæsonen og forhåbentligt bold i sommersol. Superligaen er tilbage. Det efter en indledning på transfervinduet, hvor flere klubber har foretaget interessante handler. Jyllands-Posten giver et bud på de 14 vigtigste. Et for hvert superliga-hold.

AGF: Tobias Sana fra Malmö FF, transfersum ukendt

Den 28-årige midtbanespiller har både været udråbt som et af Sveriges største talenter og spillet Champions League i Ajax. Hvis han kan gå fra ikke at spille ret meget i Malmö FF til at vise sine egentlige evner, står AGF med en driblestærk kreatør, der kan blive en af efterårets bedste spillere.

Brøndby: Kasper Fisker fra Randers, 2,5 millioner kr.

Brøndbys køb af 29-årige Kasper Fisker er allerede blevet kaldt et af sommerens bedste, inden han har spillet en eneste superliga-kamp for de blå-gule. I Kasper Fisker får Alexander Zorniger en af ligaens mest løbestærke spillere, der var bedste mand i Randers de to seneste sæsoner.

Kasper Fisker er ny mand på Brøndbys midtbane. Foto: Stine Bidstrup

FCM: Jesper Hansen fra Lyngby, 4,8 millioner kr.

Midtjyderne har været aktive tidligt på sommeren med køb af spillere som Bozhidar Kraev, Zsolt Korcsmár og Gustav Wikheim. På denne liste bliver købet af Jesper Hansen i Lyngby dog fremhævet mest. En angivelig pris omkring fem millioner kr. understreger, at FCM var meget opsatte på at tilknytte den 32-årige landsholdsmålmand, der havde en flot sidste sæson.

Sønderjyske: Niki Zimling fra Mainz, fri transfer.

Der er spørgsmålstegn omkring Sønderjyskes investering i 32-årige Niki Zimling efter en lang skadesperiode og periode uden fast spilletid. Sønderjyske kan stå med en af sommerens bedste handler eller mere et navn end et stort aktiv på banen.

FCK: Pieros Sotiriou fra Apoel, 18,75 millioner kr.

Sommerens hidtil dyreste køb, står FCK for. Den 24-årige cypriotiske angriber har en fysik, der kan være med på internationalt niveau, og han scorede i sidste sæsons CL-kval for Apoel mod FCK. Havde angiveligt større europæiske klubber end FCK på hånden ved sit skifte.

OB: Nicklas Helenius fra AaB, fri transfer.

OB har været et af de mindst aktive hold denne sommer og ikke brugt nogen penge på transfersummer. Men fynboerne er blevet forstærket i angrebet af Nicklas Helenius, der på Fyn skal forsøge at fortsætte sit comeback mod det tidligere niveau.

Randers: Perry Kitchen fra Hearts, ukendt transfersum.

Den 25-årige amerikaner har spillet fem landskampe og blev ved sin præstation i Randers beskrevet som en mand, der udfyldte hullet på 6’er-positionen” centralt på midtbanen. En fin handel i transfervindue, hvor Randers eller ikke har været så aktive.

AC Horsens: Jonas Thorsen fra Viborg, fri transfer.

Jonas Thorsen giver Horsens en type, som passer godt ind på Bo Henriksens mandskab. Den 27-årige back var fast mand i Viborg og kommer med en god portion superliga-erfaring til en bagkæde, der ikke altid havde det nemt i sidste sæson.

Silkeborg: Gustaf Nilsson fra BIF, lejeaftale.

Efter skaden til nyindkøbte Alex tænkte Silkeborg hurtigt og lavede en imponerende og lidt overraskende handel i Brøndby ved at leje 20-årige Gustav Nilsson, der til tider har vist et godt potentiale.

Lyngby: Mikkel Andersen fra FCM, fri transfer.

De overraskende bronzevindere fra sidste sæson tænkte hurtigt, da Jesper Hansen forsvandt til FCM, ved at erstatte ham med Mikkel Andersen. En god sidste mand, der godt kan vise sig af være blandt den bedste fjerdedel af keeperne i den nye sæson.

FCN: Collins Tanor fra Manchester City, lejeaftale.

FC Nordsjælland leverede igen denne sommer et stort salg ved at sende superliga-topscorer Marcus Ingvartsen til Genk. Som vanligt har den primære tilgang til truppen været af helt unge spillere. Her ligner den tidligere anfører for Right to dream-akademiet, Collins Tanor, den mest interessante tilgang på trods af sine kun 19 år.

AaB: Jores Okore fra FCK, 4,2 millioner kr.

Ovenpå en skuffende sæson for både AaB og Jores Okore i FCK er det yderst interessant, om sidstnævnte kan få styr på karrieren igen. Kommer den brølstærke forsvarsspiller tilbage på tidligere niveau, står AaB med en af ligaens bedste spillere.

Hobro: Danny Olsen, fra AGF, fri transfer.

Efter oprykkerne gik på rov i FC Helsingør og hentede Minor og Mistrati, skrev man også kontrakt med rutinerede Danny Olsen, der netop skal bringe rutine og individuelle kvaliteter ind på et hold, der skal kæmpe for at undgå nedrykning.

FC Helsingør: Frederik Bay fra FCK, fri transfer.

Superliga-følgere skal vende sig til en masse nye navne, når FC Helsingør spiller sine første kampe. En af dem bliver 19-årige Frederik Bay, der er skiftet fra FCK, og bliver beskrevet som en talentfuld venstre back.

Kilde på købspriser: Transfermarkt.com

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Stillingen - Superligaen
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
2
6-2
6
2
2
5-3
6
3
2
4-1
4
4
2
4-1
4
5
2
6-3
3
6
AGF
2
3-2
3
7
OB
2
3-2
3
8
2
2-3
3
9
2
3-5
3
10
2
2-4
3
11
AaB
2
2-5
1
12
2
0-3
1
13
2
1-4
0
14
2
1-4
0
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
1
4-0
3
2
1
4-1
3
3
1
2-0
3
4
AGF
2
3-2
3
5
1
3-2
3
6
1
2-1
3
7
1
2-1
3
8
1
1-1
1
9
1
0-0
1
10
0
0-0
0
11
OB
1
1-2
0
12
1
0-2
0
13
AaB
1
1-4
0
14
1
0-3
0
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
1
4-1
3
2
1
3-0
3
3
OB
1
2-0
3
4
1
2-1
3
5
1
2-1
3
6
AaB
1
1-1
1
7
1
0-0
1
8
AGF
0
0-0
0
9
1
2-3
0
10
1
1-2
0
11
1
0-2
0
12
1
1-4
0
13
2
1-4
0
14
1
0-4
0
Aktuelle kampe - Superligaen
23.07.2017
AC Horsens - Lyngby   4 - 1
23.07.2017
AaB - SønderjyskE   1 - 4
23.07.2017
FC Nordsjælland - Brøndby IF   3 - 2
23.07.2017
FC Midtjylland - Silkeborg IF   2 - 0
24.07.2017
FC Helsingør - OB   0 - 2
28.07.2017
SønderjyskE - FC Helsingør
04.08.2017
AC Horsens - Silkeborg IF
05.08.2017
Hobro IK - Randers FC
06.08.2017
Lyngby - FC Nordsjælland
06.08.2017
FC Helsingør - FC Midtjylland
Spillerstatistik - Superligaen
 
SPILLER
MÅL
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her