Bendtners rådgiver: Nicklas er glad
Retten i Newcastle har pure frikendt Nicklas Bendtner for medvirken til hærværk.
Nicklas Bendtner nåede end ikke at stå foran dommeren i retten i Newcastle.
Helt efter foreskrifterne opholdt danskeren sig i nærheden af retten, mens dommeren tog stilling til, om sagen imod var stærk nok.
Det var den ikke. På en videooptagelse konkluderede dommeren, at den danske fodboldstjerne blot var tilskuer til det påståede hærværk af biler på en gade i Newcastle i december.
»Dommeren meddelte hurtigt, at der ikke var en sag mod Nicklas, hvorefter beskeden kom, at han godt kunne tage hjem,« siger Bendtners presserådgiver, Jesper Lynghus, til spn.dk.
Endt med frifindelse
Dermed er den sidste af de verserende sager mod danskeren endt med frifindelse. Nu kan danskeren igen nøjes med at rette fokus mod sin fodboldkarriere.
»Nicklas er glad i dag. Selvfølgelig har sagen fyldt noget hos ham, men grundlæggende er han en glad mand, så han har ikke været humørmæssigt tynget af sagen. Man kan heller ikke påstå, at han fodboldmæssigt har været tynget i de seneste kampe,« siger Lynghus med henvisning til de to scoringer, der på en uge har sikret Sunderland fire point.
En god dag kan blive endnu mere perfekt, hvis Bendtner senere mandag eftermiddag slipper tilsvarende helskindet igennem en scanning af sit skadede knæ.
»Knæet er hævet. Nicklas ved kun, at han fik et kraftigt vrid i det. Gisninger og formodninger har hverken han eller sundhedsfolkene i Sunderland nogen af. Nicklas er optimist, men sådan er han jo altid,« fastslår Lynghus.

Dansk stjerne satser stort på ny stil

Landets læger vil droppe aftale
Smartphonen bliver en arbejdscomputer
Smartphones og tablet-pc'er ved at overhale pc'en, når det gælder arbejdsopgaver. Læs artikel
Microsoft løftede sløret for ny Xbox
Ny Xbox skal være mere end bare en spillemaskine, fastslår Microsoft. Læs artikel
Dansk tornado-jæger i "orkanens øje"
Cleveland-bortfører opfører sig mystisk
Manden, der anklages for at have kidnappet tre kvinder, tjekkes hvert 10. minut. Læs artikel



