Sverige og Norge imponerede på udebane
Danmarks nabolande viste noget bedre form end danskerne, da landskampsæsonen blev åbnet onsdag aften.
Sverige har fået en glimrende start på landskampsåret, der skal kulminere ved EM-slutrunden i Polen og Ukraine til sommer.
På en altid vanskelig udebane i Zagreb vandt svenskerne en stærk 3-1-sejr over Kroatien, der ligeledes er klar til europamesterskaberne.
Før kampen havde der været stor fokus på svenskernes nye stjerneskud John Guidetti, der har lavet 18 mål i 17 kampe for sin hollandske klub Feyenoord.
Bendtners ven scorede
Men landstræner Erik Hamrén valgte at starte med sin vante duo Zlatan Ibrahimovic og Johan Elmander i front, og efter 13 minutter kunne Zlatan sætte et straffespark i nettet til svensk føring.
Et selvmål af Jonas Olsson kort før pausen, ødelagde lidt af det gode svenske humør, men det fratog dem ikke sejren i den sidste ende.
Guidetti blev skiftet ind til anden halvleg, men det var en anden indskifter, der fik hovedrollen.
Nicklas Bendtners gode ven fra Sunderland, Sebastian Larsson, var fravalgt fra startopstillingen på grund af sygdom, men han var altså ikke mere syg, end at han kunne lave to mål efter pausen og sikre den flotte sejr.
Sikker norsk sejr
Også Norge kom godt i gang med det nye år. Landstræner Egil "Drillo" Olsens mandskab er sædvanligvis stærkt i venskabskampe, og holdet kunne da også rejse hjem fra Nordirland med en sikker 3-0-sejr.
Unge Håvard Nordveit, der er i gang med en fornem sæson hos Bundesligaens store overraskelse Borussia Mönchengladbach, bragte nordmændene i front efter hjørnespark lige før pausen.
De to sidste mål kom i kampens sidste minutter. Først scorede Tarik Elyounossi, inden OB's back Espen Ruud gav værterne den sidste kolde afvaskning.

Atletikstjerne suspenderet

Tilsyn på vej med nyt bankindgreb
Mor og barn befriet efter to års kidnapning
Slanger, kamphunde og videooptagelser holdt kvinde i skak i ny kidnapningssag fra Ohio. Læs artikel
Her kaster de om sig med sommerhuse
Nordmændene er Nordens konger af fritidsboliger. Men de bruger dem ikke meget. Læs artikel
Udlændinge har ret til dansk børnecheck fra dag et
To politibiler kolliderede under udrykning
Fire politifolk er kørt til behandling, efter at to politibiler kolliderede under en udrykning Læs artikel



