Tottenham-spiller bliver engelsk anfører
Den engelske anførertitel går overraskende til Tottenhams midtbanespiller Scott Parker.
Anførerposten på det engelske fodboldlandshold går overraskende til Scott Parker fra Tottenham.
Landstrænervikaren Stuart Pearce har valgt Parker som kaptajn i onsdagens venskabskamp mod Holland foran blandt andre viceanfører Steven Gerrard, som var favorit til titlen og som tidligere har været landsholdsanfører. Det skriver Sky Sports.
Den 31-årige midtbanespiller fra Tottenham har leveret flotte og vigtige præstationer for Tottenham den seneste tid.
Han har imidlertid kun 10 A-landsholdskampe på cv'et, men han har optrådt på forskellige engelske ungdomslandshold siden U/15.
Debut mod Danmark
Tottenhamspilleren debuterede for England 16. november 2003 i en landskamp mod Danmark, da han erstattede Wayne Rooney. Danmark vandt kampen 3-2.
Scott Parker overtager anførerbindet fra John Terry, der blev frataget rollen af det engelske fodboldforbund FA på grund af en verserende racismesag mod ham.
Samme sag betød desuden, at Fabio Capello forlod posten som landstræner.
England møder Holland på Wembley Stadion onsdag aften.

Medie: Paris Saint-Germain forhandler med Rooney

Grusomt drab i London kan være terror
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Dansker i Afrika får penge af Bill Gates
Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel
Østjyderne trak vejr-nitten
Oldinge jagter hinanden på Mount Everest
To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel



