*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Landshold

Kvindelandsholdet: Vi kæmper med DBU om en halv million

Stipendier og kampbonusser for mindre end 500.000 kroner står i vejen for aftale, mener Sanne Troelsgaard.

Kvindelandsholdet skal efter planen møde ind i landsholdslejren mandag i Helsingør forud for en VM-kvalifikationskamp fredag på udebane mod Sverige i VM-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen

Mindre end en halv million kroner om året skiller i øjeblikket Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) fra at indgå en landsholdsaftale for det danske kvindelandshold.

Det oplyser landsholdsprofilen Sanne Troelsgaard til Ekstra Bladet.

Flere landsholdsspillere modtager månedlige stipendier fra DBU. Derudover udbetales der honorarer i forbindelse med holdets kampe.

Kvindelandstræner håber på træning mandag

- For stipendieordningen er det 71.000 kroner om året, der skiller os.

- Og for udtagelses-, vundne-, uafgjort- og tilskuerbonusser er det cirka 400.000 kroner om året, som DBU ikke vil give os.

- Nu er det altså DBU, der skal tage ansvar. Vi spillere kan ikke rykke os mere, siger Sanne Troelsgaard til avisen.

Mens Spillerforeningen primært mener, at det er økonomi, der skiller de to parter, så er DBU af en anden holdning. Det fortalte kommunikationschef Jakob Høyer søndag til Ritzau.

- Vi har de senere år oplevet, at spillerne gerne vil holde faglige møder i landsholdslejren, men det kan vi ikke acceptere.

DBU om sammenbrudte forhandlinger: Landsholdet må spille VM-kvalifikationskampe uden ny aftale

- Når spillerne er samlet op til landskampe, så skal det handle om sportslige forberedelser, så spillerne kan præstere. Så er det ikke for at forhandle om forsikringer eller andre fagforeningsspørgsmål.

- Det skal vi have ind i en samarbejdsaftale. Vi er nået langt, men vi mangler stadigvæk noget der, ligesom vi mangler noget på økonomien, sagde Jakob Høyer.

Kvindelandsholdet skal efter planen møde ind i landsholdslejren mandag i Helsingør forud for en VM-kvalifikationskamp fredag på udebane mod Sverige i VM-kvalifikationen.

Det er uvist, om landsholdsspillerne har tænkt sig at møde op i Helsingør på grund af de uafsluttede forhandlinger.

For en måned siden strejkede spillerne i en uge, før holdet gik på banen i Ungarn og åbnede VM-kvalifikationen med en 6-1-sejr. Strejken betød dog, at en udsolgt testkamp mod Holland i Horsens blev aflyst.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Debat: DBU tager igen sommerens EM-kvinder som gidsler
Jakob Mølgård Jensen, 19 år, Silkeborg
Det danske kvindefodboldlandshold burde nok lede tankerne hen på dets exceptionelle præstation ved EM i sommer, hvor det for første gang nogensinde spillede sig i en EM-finale.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her