*

Landshold

Skrækscenariet: Et par gule eller røde kort kan være med til at sende Danmark helt ud af VM-spillet

Danmark kan både ende som nummer 1, 2 eller 3 i VM-kvalifikationsgruppen efter søndagens kamp.

Montenegro, som Danmark slog 1-0 torsdag, kan ødelægge Danmarks chancer for at nå med til VM, selvom søndagens kamp bliver spillet mod Rumænien. Hvis Danmark ikke taber mod Rumænien, er håbet dog i live. Foto: ritzau/Lars Poulsen

Det er næsten for smerteligt at forestille sig det, men her kommer alligevel et muligt scenarie under søndagens afgørende VM-kvalifikationskamp i fodbold mellem Danmark og Rumænien:

Stillingen er 1-0 til Rumænien i Parken, Montenegro har bragt sig foran med de samme cifre ude mod Polen, og en dansk spiller - lad os sige anfører Simon Kjær - kaster sig ned i en grov frustrationstackling kort før tid.

Dommeren giver Danmark endnu et gult kort, måske endda direkte rødt, og pludselig er Danmark endt som nummer tre i VM-kvalikationsgruppen uden chance for at komme til at deltage i den prestigefyldte slutrunde.

Der er mange mulige udfald at holde styr på under aftenens VM-kvalifikationskampe, og selvom de fleste sender Danmark direkte videre eller til playoffkampene, er der et par skrækscenarier, man bør have i baghovedet.

Jyllands-Posten giver dig her overblikket over, hvordan Danmark bliver henholdsvis nummer 1, 2 eller 3 i gruppen efter kampen mod Rumænien, der starter klokken 18:

Danmark bliver nummer 1, hvis...

Polen taber hjemme mod Montenegro, mens Danmark vinder over Rumænien. I så fald har både Polen og Danmark 22 point, men Danmark går videre med en bedre målscore.

Danmark bliver nummer 2, hvis...

Montenegro taber eller spiller uafgjort mod Polen, eller Danmark får point mod Rumænien. Selv et enkelt point vil være nok for Danmark, mens Montenegro skal vinde over Robert Lewandowski og co. for at holde liv i håbet. En andenplads giver adgang til playoffkampene om at nå med til VM.

Danmark bliver nummer 3, hvis...

alt går galt. Det ene scenarie er, at Montenegro vinder med flere mål, end Danmark taber til Rumænien. Det andet er en smule mere kompliceret. Hvis Danmark taber til Rumænien med præcis de samme cifre, som Montenegro besejrer Polen med - f.eks. 1-0 eller 2-1 - ender begge hold med 19 point og en helt lige målscore.

Her er Danmarks (mulige) vej til VM

Det vil betyde, at man kigger på holdenes Fair Play-point, og det er hér, at de gule og røde kort kan blive afgørende. I øjeblikket har Danmark minus 11 point, mens Montenegro har minus 18 point.

Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis en dansk spiller får et af de følgende kort:

Gult kort: - 1 point

To gule kort: - 3 point

Direkte rødt kort: - 4 point

Gult kort og direkte rødt kort: - 5 point.

Hvis dét regnskab også ender uafgjort, bliver der trukket lod mellem Danmark og Montenegro.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Stillingen - VM-kval. Gruppe E
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
10
28-14
25
2
Danmark
10
20-8
20
3
Montenegro
10
20-12
16
4
Rumænien
10
12-10
13
5
Armenien
10
10-26
7
6
Kazakhstan
10
6-26
3
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
5
15-6
15
2
Danmark
5
10-3
10
3
Montenegro
5
11-4
9
4
Rumænien
5
5-5
8
5
Armenien
5
7-17
6
6
Kazakhstan
5
4-9
3
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
5
13-8
10
2
Danmark
5
10-5
10
3
Montenegro
5
9-8
7
4
Rumænien
5
7-5
5
5
Armenien
5
3-9
1
6
Kazakhstan
5
2-17
0
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her