*

Landshold

Sverige kan blive sorteper i VM-kvalifikation

Og Danmark står over for to skæbnekampe.

Sverige møder Luxembourg og Holland i de sidste to kampe af VM-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen

Kun to hold er sikret billetten til VM i Rusland næste sommer, mens nogle af Europas store fodboldnationer kan glippe deltagelsen, fordi de ender som to’er i deres gruppe og derfor skal spille playoff.

Et af de hold, som kan risikere at blive sorteper, er Sverige, der i Gruppe A kæmper med Frankrig og Holland om første- og andenpladsen.

To’er-regnskabet

Sådan fungerer det:

De otte bedste to’er i de ni VM-kvalifikationsgrupper sikre sig to playoffkampe mod en anden to’er.

I regnskabet om at ikke at blive den dårligste to’er tæller kampene mod VM-kvalifikationsgruppernes dårligste hold ikke med. Det betyder f.eks., at Danmarks to kampe mod Kasakhstan i gruppe-E ikke tæller med, hvis Kasakhstan ender sidst.

Hvis to hold ligger á point i to’er-regnskabet, er det målscoren, der afgør, hvilket hold der slutter øverst.

Svenskerne ligger før VM-kvalifikationens to sidste runder nummer to i puljen med 16 point. Det er ét færre end Frankrig og tre point flere end Holland på tredjepladsen, men heller ikke gruppens fjerdeplads, Bulgarien, er helt afskrevet i kampen om at nå en af de to øverste pladser, som kan give adgang til slutrunden.

Bulgarien kan, hvis alt flasker sig perfekt, overraske og sende to af de store fodboldnationer på tidlig sommerferie i 2018. Dog skal bulgarerne håbe, at de øvrige tophold alle sætter point til i begge kampe, mens holdet selv skal slå favoritterne i gruppen, Frankrig, og et af gruppens bundhold Luxembourg.

Sverige derimod kan selv afgøre VM-skæbnen, hvis holdet vinder dets to sidste kampe mod Luxembourg og Holland.

Slår svenskerne hollænderne, er det højst sandsynligt Holland, der må vinke farvel til VM, da franskmændenes to sidste kampe på papiret skulle være overkommelige.

Det danske landshold står også over for to VM-skæbne kampe mod Montenegro torsdag og Rumænien søndag. Holdet skal helst have to sejre for at være sikre på som minimum at blive to’er i Gruppe E.

Disse hold kan kvalificere sig til VM

Bulgarien, Kroatien, Danmark, England, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Italien, Montenegro, Holland, Nord Irland, Polen, Portugal, Skotland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine, Wales.

Før torsdagens kamp indtager Danmark tredjepladsen i gruppen med samme antal point som Montenegro. Begge hold har
Disse hold kan kun nå playoffkampe

Albanien, Østrig, Bosnien- Hercegovina, Cypern, Estland, Grækenland.

16 point og samme målscore, men montenegrinerne er bedst indbyrdes. 

Disse hold kan ikke nå at kvalificere sig til VM

Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Tjekkiet, Færøerne, Finland, Fyrstedømmet Makedonien, Georgien, Gibraltar, Ungarn, Israel, Kasakhstan, Kosovo, Letland, Lichtenstein, Litaueren, Luxembourg, Malta, Moldova, Norge, Rumænien, San Marino.

I Gruppe G kæmper Italien og Spanien om første og andenpladsen, da gruppens nummer tre Albanien har svært ved at nå andenpladsen.

Heller ikke de forsvarende verdensmestre fra Tyskland har endnu sikret sig en VM-plads, dog er tyskerne sikre på at skulle spille playoff.

Skæbnekampe venter Argentina: Messi kan misse VM

Af europæiske hold er kun Belgien og Rusland sikre på deltagelse. Sidstnævnte qua deres rolle som værtsnation.

Uden for Europa er Brasilien, Iran, Japan, Mexico, Syd Korea og Saudi Arabien allerede kvalificeret. Som den aktuelle stilling på nuværende tidspunkt er i Sydamerika, kan Messi og Argentina misse VM.

Stillingen lige nu i to‘er-regnskabet

  1. Portugal - 15 point (6 kampe), gruppe B
  2. Nordirland - 13 point (6 kampe), gruppe C
  3. Italien - 13 point (6 kampe), gruppe G
  4. Island - 13 point (7 kampe), gruppe I
  5. Slovakiet - 12 point (7 kampe), gruppe F
  6. Montenegro - 10 point (6 kampe), gruppe E (Danmark - 10 point og 6 kampe)
  7. Sverige - 10 point (6 kampe), gruppe A
  8. Bosnien-Hercegovina - 8 point (6 kampe), gruppe H
  9. Wales - 8 point (6 kampe), gruppe D
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her