*

Landshold

DBU's brandslukker: Jeg bliver gerne som kvindelandstræner

Søren Randa-Boldt har fået ansvaret for kvindelandsholdet i tre kampe, men han bliver gerne i længere tid.

"Jeg har hele tiden sagt ja til at tage de her kampe. Jeg har ikke fået lovning på, at jeg måske kan fortsætte. Så jeg regner med, at jeg skal tilbage og være træner for U19-landsholdet efter jul," siger Søren Randa-Boldt. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Det kom som lidt af et chok, da Nils Nielsen efter sommerens EM-sølv stoppede som landstræner for det danske kvindelandshold.

Mens Dansk Boldspil-Union (DBU) jagter Nielsens afløser, er 45-årige Søren Randa-Boldt trådt til som en midlertidig løsning i efterårets kampe mod Ungarn, Sverige og Kroatien i VM-kvalifikationen.

Randa-Boldt debuterede for to uger siden, da Danmark vandt 6-1 på udebane over Ungarn, og han har fået smag for jobbet.

De kommende udekampe mod Sverige og Kroatien 20. og 24. oktober kan alligevel blive de sidste for træneren, der i sommer var assistent under det succesrige danske EM.

Kvindelandstræner: Konflikt er løst før Sverige-kamp

- Jeg er ansat til og med de to næste kampe. Så det er vigtigt, at jeg får afleveret holdet med så mange point som muligt.

- DBU er ved at lede efter en løsning, og jeg aner ikke, hvad det ender med, siger Søren Randa-Boldt.

Spørgsmål: Men er jobbet interessant for dig?

- Det er det. Det er der ingen tvivl om.

- Jeg har hele tiden sagt ja til at tage de her kampe. Jeg har ikke fået lovning på, at jeg måske kan fortsætte. Så jeg regner med, at jeg skal tilbage og være træner for U19-landsholdet efter jul.

Spørgsmål: Hvordan vil du have det med det?

- Det har jeg det fint med, siger Søren Randa-Boldt.

Optakten til debutkampen i Ungarn var præget af uro på grund af en endnu uafklaret konflikt, der betød, at landsholdsspillerne strejkede i en hel uge op til opgøret.

Efter en svingende første halvleg, hvor Danmark kom til pause med en 2-1-føring, blev de sidste 45 minutter en dansk magtdemonstration med fire scoringer.

Spørgsmål: Hvordan var det at stå med ansvaret i Ungarn?

- Det var fedt. I pausen gik vi i fællesskab ind og lavede nogle ændringer, som lykkedes. Jeg kender spillerne så godt, at jeg kunne være med til at gøre en forskel. Det var selvfølgelig fedt.

- Men det nytter ikke, at jeg bare står og siger noget til dem. Spillerne var gode til at udføre det, vi havde aftalt. Det er ikke sådan, at jeg skal tage æren, siger han.

Spørgsmål: Befinder du dig bedst i rollen som assistent eller cheftræner?

- Jeg har altid haft det fint med at være træner på U19 og hjælpe til på A-landsholdet. Det er fint at få lov til at prøve det af. Det får jeg lov til gratis nu, og det har selvfølgelig givet mig blod på tanden.

- Det er ikke sådan, at jeg vil være dybt skuffet, når jeg skal tilbage på U19. Så arbejder jeg bare videre.

Spørgsmål: Du siger, at du har fået blod på tanden - hvad drømmer du så om?

- Det kunne godt være, at jeg vil melde mig på banen og være interesseret i jobbet, hvis det bliver slået op, siger han.

Søren Randa-Boldt har været ansat i DBU i de seneste ti år. Den uddannede elektriker har primært fungeret som landstræner for U19-landsholdet og sideløbende været tilknyttet som assistent for landsholdet under slutrunder.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Stillingen - VM-kval. Gruppe E
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
10
28-14
25
2
Danmark
10
20-8
20
3
Montenegro
10
20-12
16
4
Rumænien
10
12-10
13
5
Armenien
10
10-26
7
6
Kazakhstan
10
6-26
3
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
5
15-6
15
2
Danmark
5
10-3
10
3
Montenegro
5
11-4
9
4
Rumænien
5
5-5
8
5
Armenien
5
7-17
6
6
Kazakhstan
5
4-9
3
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
5
13-8
10
2
Danmark
5
10-5
10
3
Montenegro
5
9-8
7
4
Rumænien
5
7-5
5
5
Armenien
5
3-9
1
6
Kazakhstan
5
2-17
0
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her