*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Landshold

DBU om dunkel fremtid: Vil være en katastrofe for dansk fodbold

DBU håber, at der er fundet en løsning på konflikten inden tirsdagens VM-kvalifikationskamp imod Ungarn.

Sanne Troelsgaard og landsholdet spiller ikke mod Holland, og kampen mod Ungarn er også i farezonen. Foto: Jens Dresling

Konflikten mellem DBU og Spillerforeningen – der repræsenterer kvindelandsholdet – har medført aflysningen af venskabskampen mellem Danmark og Holland på fredag. Kampen, der skulle spilles i Horsens, var udsolgt, og den skulle have været en revanche for EM-finalen, hvor Danmark tabte.

Fodboldekspert: En bombe under kvindefodbold

Men i horisonten lurer også en VM-kvalifikationskamp mod Ungarn tirsdag den 19. september.

Hvis kvinderne heller ikke her stiller til kamp, kan Fifa taberdømme Danmark med 0-3.

»Jeg håber og tror, at vi finder en løsning inden. Det er i både DBU’s og spillernes interesse, at vi ikke kommer til at skylle noget ud i vasken på dette grundlag. Vi skal finde en løsning, om det så kun bliver på den korte bane. Men det vil være en katastrofe – ikke kun for dansk kvindefodbold, men for dansk fodbold, hvis der ikke er fundet en løsning frem til på tirsdag. I forhold til reglerne må vi finde ud af, hvad sanktionsmulighederne er fra både Fifa og Uefa, men det er kun i det tilfælde, at vi ikke finde en løsning, som gør, at vi kan komme videre,« siger elitechef hos DBU, Kim Hallberg.

Parterne forhandlede søndag aften, men ifølge DBU stod det ret hurtigt klart, at Spillerforeningen ikke ville give sig på kravet om en forhøjelse af de stipendier, som de kvindelige landsholdsspillere modtager fra DBU.

»Spillerforeningen stod stejlt på, at der skulle være en stipendiestigning på godt og vel 340 pct. Vi tilbød en stigning på 46 pct., men de er ikke til at hugge og stikke i, og de giver meget tydelig udtryk for, at det er deres krav. Det er en meget voldsom stigning i forhold til det, som vi vil og kan honorere,« siger Kim Hallberg.

Men er stigningen ikke fra et meget lille tal i forvejen?

»Lige nu har vi en stipendieordning, der er på omkring 850.000 kr., så en stigning på 46 pct. er omkring 400.000 kr. Spillerforeningen har et krav på en stigning på langt over 3 mio. kr. årligt, og det har vi svært ved at honorere. Og så er det endda kun stipendiedelen. Der er de andre områder, som også indeholder økonomi, bonusser eller ønsker til forbedringer,« siger Kim Hallberg om aftalen, der skal løbe over to år.

Bør kvindernes eksponering af DBU og kvindefodbolden ikke honoreres?

»Det synes vi også, at vi gør ved at tilbyde forskellige øgede tiltag, bonusser, stipendieordninger. Den nuværende aftale er kun to år gammel, og jeg er ret sikker på, at begge parter dengang udtalte, at det her var en god aftale for både Spillerforeningen og DBU, og så meget har heller ikke ændret sig. Så vi føler, at vi skal til at betale 6 mio. mere ud af en indtægt, der ikke er steget på samme måde siden sidste aftale,« siger Kim Hallberg.

Eks-træner: Kvindelandsholdet har fået håbløs vejledning

Striden om stipendier er langt fra den eneste knast, der skal ryddes af vejen, før en aftale kan laves mellem DBU og Spillerforeningen.

Spillerforeningen vil også have spillerne ansat af DBU, når de deltager i landsholdssammenhæng.

»Vi er enige med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark i, at vi aldrig kan være arbejdsgiver, men jeg siger ikke, at man ikke kan finde formuleringer, som begge parter kan bruge uden at anerkende den andens stilling. Jurister kan mange ting nu om dage,« siger Kim Hallberg.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Stillingen - VM-kval. Gruppe E
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
8
18-11
19
2
Montenegro
8
18-7
16
3
Danmark
8
18-7
16
4
Rumænien
8
8-8
9
5
Armenien
8
8-19
6
6
Kazakhstan
8
4-22
2
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
4
11-4
12
2
Montenegro
4
11-3
9
3
Danmark
4
9-2
9
4
Armenien
4
6-11
6
5
Rumænien
4
2-4
5
6
Kazakhstan
4
3-8
2
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Danmark
4
9-5
7
2
Montenegro
4
7-4
7
3
Polen
4
7-7
7
4
Rumænien
4
6-4
4
5
Armenien
4
2-8
0
6
Kazakhstan
4
1-14
0
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her