*

Landshold

Eks-træner: Kvindelandsholdet har fået håbløs vejledning

Nils Nielsen, som førte Danmark til EM-sølv og derefter stoppede, forstår ikke, at det sportslige er blevet blandet ind i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale.

Kvindelandsholdets tidligere træner Nils Nielsen. Foto: Jens Dresling

Han har stået på sidelinjen og lyttet til de forhandlinger, som kvindelandsholdet i fodbold via Spillerforeningen har ført med Dansk Boldspil-Union (DBU) om en ny aftale, og han er uforstående overfor, at tingene er blevet sat på spidsen.

Nils Nielsen, landstræner for kvindelandsholdet indtil for nylig og manden bag EM-sølv i Holland, langer ud efter Spillerforeningen.

Sportsredaktør efter aflysning af landskamp: Det er direkte pinligt for dansk fodbolds anseelse

»Jeg kan ikke forstå, at man rådgiver spillerne til at blande det sportslige ind i dette her, for det er de helt forkerte, der bliver ramt. Den anseelse, vi har i udlandet, bliver ramt med en aflysning. Det kan vi leve med, men hvis en VM-kvalifikationskamp i næste uge bliver ramt, er det håbløs vejledning, som spillerne har fået i denne sag,« siger Nils Nielsen som reaktion på, at forhandlingerne har betydet aflysning af fredagens venskabskamp mod Holland i Horsens. Og kan gå ud over en VM-kvalifikationskamp i næste uge.

»Da jeg hørte, at spillerne havde sat det sådan op, at de ikke ville spille, før de havde en ny aftale, selv om den gamle egentlig gjaldt, så lå det i luften, at dette her ville ske. DBU kan ikke sige ja til det, som Spillerforeningen beder om. Spillerforeningen skal forstå, at DBU jo meget nemmere kan  gøre dette her, end hvis det havde været herrelandsholdet. For det er dem, der generer indtægterne til DBU. Det er ikke kvindelandsholdet,« siger Nils Nielsen.

DBU: Dansk EM-revanche mod Holland er aflyst på grund af konflikt

»DBU og Spillerforeningen bruger pigerne i en kamp, der slet ikke handler om landsholdet. Den handler om noget, der skal ske længere fremme i tiden. DBU er nødt til at sætte foden ned. Jeg synes, der er blevet spillet højt spil, og så har DBU bremset op. Det kan jeg godt forstå. Det er så vanskeligt at sige ja til  at spillerne er i et ansættelsesforhold på landsholdet. Det vil få så mange konsekvenser for alle andre forbund. Det kan DBU ikke bare gøre. Og det ved Spillerforeningen godt. Og derfor lugter det af, at dette her var noget, der var uundgåeligt,« kommer det fra Nils Nielsen.

Han forstår godt spillerne og de krav, de har fremsat.

»Men jeg synes, de er blevet halvdårligt vejledt. Spillerforeningen burde have forudset det. Måske vil Spillerforeningen og DBU gerne have, at denne kamp blev aflyst. Men så er vi tilbage ved det, at det er dem i første geled, der bliver ramt. Det er ikke dem, der forhandler og har al den tid, de skal bruge. For de tilsyneladende ligeglade med, om holdet spiller eller ej. Jeg kan godt forstå, at spillerne vil have bedre vilkår, for det er nødvendigt for at holde vores høje niveau. Men man kan ikke nødvendigvis få hele lagkagen på en gang. Måske skal man nøjes med et stykke ad gangen og se, hvor meget, man kan spise,« lyder det fra den tidligere landstræner gennem fire år.

Aflysning skuffer hollandske fodboldkvinder

»Når DBU ikke kan honorere det, så bliver det jo sat på spidsen. Det er helt unødvendigt. For alt det, der handlede om at forbedre præstationen, havde spillerne allerede talt med staben og mig om. Vi var begyndt at prioritere inden for de rammer, der var, og så var det et spørgsmål om, at vi skulle have lidt bedre rammer. Så kunne vi leve op til de sportslige mål. Alt det med  bonus og stipendier ligger jo et andet sted. Det er fint, at ledelsen i DBU og Spillerforeningen forhandler om det. Men de andre ting kunne spillerne og staben selv have fundet ud af, hvis de havde haft rammebeløbet at gå ud fra. Sådan er det sket tidligere, og det har fungeret rigtig godt,« siger Nils Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Stillingen - VM-kval. Gruppe E
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
8
18-11
19
2
Montenegro
8
18-7
16
3
Danmark
8
18-7
16
4
Rumænien
8
8-8
9
5
Armenien
8
8-19
6
6
Kazakhstan
8
4-22
2
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Polen
4
11-4
12
2
Montenegro
4
11-3
9
3
Danmark
4
9-2
9
4
Armenien
4
6-11
6
5
Rumænien
4
2-4
5
6
Kazakhstan
4
3-8
2
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Danmark
4
9-5
7
2
Montenegro
4
7-4
7
3
Polen
4
7-7
7
4
Rumænien
4
6-4
4
5
Armenien
4
2-8
0
6
Kazakhstan
4
1-14
0
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her