*

Landshold

Hareide: Bendtner kan blive indskifter

Nicklas Bendtner skal spille mere i sin klub og arbejde hårdere for at blive en bærende landsholdsspiller. Åge Hareide varsler en ny tilværelse på landsholdet for Danmarks største angrebsprofil.

På trods af Hareides melding er det dog sandsynligt, at Nicklas Bendtner (th.) bliver en del af nordmandens første landsholdstrup til kampen mod Skotland 29. marts. Foto: Lars Krabbe

Fakta

Der er alternativer til Bendtner

  • Yussuf Poulsen – har spillet pladsen for U-21 landsholdet. Aggressiv og direkte.
  • Martin Braithwaite – var Morten Olsens førstevalg som angriber, da Bendtner havde karantæne på grund af spirituskørsel.
  • Morten ’Duncan’ Rasmussen – har været Bendtners reserve. Viste internationalt niveau i efteråret for FC Midtjylland.
  • Emil Berggren – Har lavet fem mål i denne sæson for et af 2. Bundesligaens bedre hold, Braunschweig.
  • Andreas Cornelius – Formen var opadgående i efteråret.
Malmö

Det nærmest automatiske valg af Nicklas Bendtner som den enlige angriber i Danmarks startopstilling er forbi med Åge Hareide som ny landstræner. Nordmanden varsler i stedet, at Bendtner ikke kan bruges som mere end en indskifter, hvis ikke han får mere spilletid hos sin nuværende arbejdsgiver Wolfsburg eller i en anden klub.

På det direkte spørgsmål om, hvem Hareide anser som de bærende landsholdsspillere på sit landshold  nævner han den defensive trekant Kasper Schmeichel, Daniel Agger og Simon Kjær samt Christian Eriksen, men ikke Bendtner.

Det er der en årsag til.

»Han må spille mere. I de store ligaer er det svært at spille alle kampe, og det er ikke en pointe for mig, at han skal det, men jeg siger, at han må spille noget.«

»Det er svært at komme ind i vigtige kvalifikationskampe for Danmark, hvis man ikke har spilletid i benene.«

Var det, hvad du så fra ham mod Sverige? (i playoffkampene i november red.)

»Ja, det tror jeg. Jeg har jo set ham spille meget, og jeg kan huske, at han scorede et mål på langskud mod Norge i Parken. Han har en evne til at score mål, men skal han spille i 90 minutter? Nej, måske ikke. Måske skal han spille 20 minutter og være frisk der. Måske 10 minutter. Måske 45. Jeg ved det ikke endnu, men må jeg se, og jeg må tage det med ham.«

Åge Hareide anerkender, at han befinder sig i den samme problemstilling, som tidligere landstræner Morten Olsen så ofte gjorde. At Nicklas Bendtner havde spillet for lidt til at være i startopstillingen, men alligevel endte der i mangel på alternativer. Alligevel lyder Hareides melding som et stilskift.

Han varsler nemlig, at landsholdet skal spille mere direkte og dynamisk på modstanderens tredjedel af banen. Flere skal løbe uden bolden for at bryde det fastlåste spil, man i en årrække har set fra det danske landshold mod især svagere modstand. Da passer en stillestående Nicklas Bendtner ikke ind. Den Nicklas Bendtner man så i to kampe mod Sverige.

 »Yussuf Poulsen er interessant. Han arbejder hårdt, og han er hurtig. Flytter sig meget, og det tror jeg er vigtigt,« siger Hareide.

Kan du lide Bendtners arbejdskapacitet?

»Ikke når han er ude af kampform. Da må han arbejde hårdere, men han spillede godt i kampen i Portugal, så han har det i sig, men det er svært for spillere, der slet ikke spiller i deres klub at holde sig i kampform.«

Nicklas Bendtner er med afstand den nuværende landsholdsspiller, som har lavet flest mål for Danmark, men han har kun scoret i to af sine seneste 18 landskampe, og han lavede kun to mål i den kiksede EM-kvalifikation.

På trods af Hareides melding er det dog sandsynligt, at Nicklas Bendtner bliver en del af nordmandens første landsholdstrup til kampen mod Skotland 29. marts.

»Måske kommer han med, så vi kan vurdere ham. De første to kampe bliver meget baseret på dem, der har spillet for Danmark, for det bliver umuligt for mig på så kort tid at tage helt nye ansigter med. Måske kommer det næste gang,« siger Hareide.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Nicklas Bendtner.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Stillingen - EM-kvalifikation, Gruppe I
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Portugal
8
11-5
21
2
Albanien
8
10-5
14
3
Danmark
8
8-5
12
4
Serbien
8
8-13
4
5
Armenien
8
5-14
2
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Portugal
4
4-2
9
2
Danmark
4
4-2
7
3
Albanien
4
3-5
4
4
Armenien
4
3-7
2
5
Serbien
4
4-8
0
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Portugal
4
7-3
12
2
Albanien
4
7-0
10
3
Danmark
4
4-3
5
4
Serbien
4
4-5
4
5
Armenien
4
2-7
0
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Annonce
Debat: Rådmand ignorer kritik og skyder på budbringeren
Siden 2007 er Aarhus Kommunes udgifter pr. ældre over 65 år faldet markant, og kommunen har markant mindre social og sundhedspersonale ansat, end den havde dengang. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her