Fortsæt til indhold
Fodbold

Selv vidunderdrengen er menneskelig

Det brasilianske stjerneskud Neymar floppede formidabelt på et straffespark.

Hvis man tror på rygtestrømmen om den brasilianske fodboldspiller Neymar, så er der ikke den storklub i Europa, der ikke er klar til at dykke dybt i portemonnæen for at få han i truppen.

I går var den 20-årige angriber i kamp for Brasilien mod Colombia, og hans afbrænder fra 11-meterpletten kommer nok til at trække opmærksomhed.

Neymars tilløb var i sig selv et særsyn, da han løb i en skæv bue sidelæns, før hans fremadløb blev afbrudt med en tøven. Derefter huggede han så hårdt til bolden, at den sikkert stadig er på vej mod månen efter at have passeret overliggeren med en margin på flere meter.

Banens skyld

Efter kampen trak Neymar spillets ældste undskyldning op af lommen.

"Straffesparket var forfærdelig, men som I nok så, så var banen dårlig stand," sagde Neymar ifølge AP, der beskriver banen som en mellemting mellem en rugby- og en amerikansk fodbold-bane.

Kampen endte 1-1, hvilket satte en stopper for Brasiliens sejrsrække på seks i træk. Neymar kan trøste sig med, at han trods alt lavede Brasiliens eneste mål.

Se Neymars straffespark her.

Neymar er dog ikke alene om at skyde laaangt over mål.