Fortsæt til indhold
Fodbold

Midlertidig engelsk træner udpeget

Det engelske fodboldforbund har fundet en midlertidig afløser for Fabio Capello.

Det engelske fodboldforbund (FA) har udpeget Stuart Pearce som midlertidig træner for det engelske fodboldlandshold.

Det sker efter, at den tidligere træner Fabio Capello onsdag forlod posten efter en uenighed med fodboldforbundet.

Det skriver AP.

Venskabskamp

England møder den 29. februar Holland i en venskabskamp, hvor Stuart Pearces vil stå i spidsen for truppen.

Den 49-årige tidligere Manchester City-manager er allerede træner for det engelske U-21-hold og OL-holdet.

Formanden for fodboldforbundet siger ifølge Reuters:

"Han kender spillerne rigtig godt," siger David Bernstein.

EM 2012

Om fire måneder skal det engelske hold deltage i EM i Polen og Ukraine.

Inden da, skal der findes en permanent afløser, lyder det fra fodboldforbundet.

"Vi vil lave en liste over nøglefigurerne," siger FA-formand David Bernstein.

"Alles fokus er på EM 2012, og vores mål er at rekruttere en træner og tage til Polen og Ukraine, gøre det godt og opnå succes," siger Adrian Bevington, holdets managing director.

Redknapp

Tottenhams manager Harry Redknapp er af de engelske sportsjournalister blevet udpeget som favorit til jobbet som landsholdstræner.

Selv har han sagt, at han slet ikke har overvejet det.

Englænderen har kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2013 og har sagt, at han har et job at udføre der.

Terry-kontrovers

Den italienske træner Fabio Capello valgte at forlade posten som landstræner, efter at det engelske fodboldforbund traf en beslutning, som han ikke synes om.

FA havde fjernet anførerbindet fra Chelsea-spilleren John Terry, fordi han er involveret i en sag om rascisme.

Men han er ikke dømt, og derfor støtter jeg ham, sagde Capello, som dermed gik direkte imod forbundet.

En uoverensstemmelse som belastede forholdet mellem parterne for meget.

LÆS OGSÅ: Medier glade for Capello-exit