*

Serie A

Klublegende fortsætter i Roma efter karrierestop

Italienske Francesco Totti vil blive i den klub, han har spillet for hele sit liv.

Francesco Totti nåede at spille 25 år i Serie A og repræsentere Roma 786 gange og score 307 mål. Foto: Alessandra Tarantino

Siger man Roma, så har man i mange år været vant til også at sige Francesco Totti.

Og det ser ud til at fortsætte, da den 40-årige Roma-legende mandag skrev på Twitter, at han fortsætter i den klub, som han har spillet for i hele sin aktive karriere, der sluttede efter den seneste sæson.

- Mit liv som fodboldspiller er nu ovre, og nu skal en endnu vigtigere periode til at begynde, skriver Totti.

Det ligger endnu ikke fast, hvilken rolle verdensmesteren fra 2006 får i klubben.

- Jeg har brug for at finde ud af lidt efter lidt - på en rolig og fornuftig måde, hvilken rolle der passer mig bedst. Af den grund stiller jeg mig til rådighed for klubben - fra ungdomsspillerne til præsidenten, skriver romeren.

- Indtil 28. maj tænkte jeg kun på at spille fodbold, at have det sjovt og at bidrage til holdet. Nu skal jeg videre. Jeg vil finde en rolle, der henrykker mig.

Francesco Totti nåede at spille 25 år i Serie A og repræsentere Roma 786 gange og score 307 mål.

Han spillede en afgørende rolle, da Roma vandt mesterskabet i 2001 efter 18 år uden et mesterskab til klubben.

Efter Tottis sidste kamp var der en stor ceremoni, hvor både fans, spillere og andre folk fra fodboldverdenen hyldede Roma-ikonet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her