Fortsæt til indhold
Fodbold

Juventus sikrer sig italiensk landsholdsspiller

De italienske fodboldmestre forlænger samarbejdet med Federico Peluso frem til juni 2017.

Ritzau

Juventus har hentet den italienske landsholdsspiller Federico Peluso på en permanent kontrakt.

Den 29-årige forsvarsspiller har fået en aftale, der løber frem til sommeren 2017.

De italienske mestre havde i foråret Federico Peluso tilknyttet på en lejekontrakt fra Atalanta, men aftalen bliver nu af længerevarende karakter.

Forsvareren kom først sent i gang med at spille i den bedste række, men efter gennembruddet er det gået stærkt.

I august sidste år fik Federico Peluso debut på det italienske landshold, som han har repræsenteret tre gange.

Han scorede sit første mål på landsholdet, da han var blandt målscorerne i 3-0-sejren over Malta i VM-kvalifikationsgruppe B, som også tæller Danmark.