*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Primera Division

Messi brændte straffespark, men sikrede alligevel Barcelona-sejr

Den argentinske superstjerne scorede to gange, da FC Barcelona besejrede Alaves på udebane.

Lionel brændte et straffespark, men revancherede sig og scorede FC Barcelonas to mål i sejren over Deportivo Alaves. Foto: AP/Alvaro Barrientos

Lionel Messi blev afgørende, da FC Barcelona lørdag aften vandt 2-0 over Alaves på udebane i Primera Division.

Den spanske storklubs store stjerne scorede ti minutter inde i anden halvleg målet til 1-0, der satte Barcelona i gang.

Scoringen var lidt heldig, eftersom Lionel Messis afslutning inde i straffesparksfeltet ramte en modstander og snød Alaves-målmand Fernando Pacheco.

Med scoringen fik Lionel Messi revancheret sig for et brændt straffespark cirka fem minutter før pausen.

Her placerede argentineren bolden yderligt, men Fernando Pacheco havde gættet, i hvilken side afslutningen ville komme, og han fik reddet forsøget.

FC Barcelona var fortsat uden skadede Luis Suarez, så Lionel Messi var eneste tilbage fra de seneste sæsoners offensive stjernetrio, hvor Neymar tidligere var den tredje ingrediens.

FC Barcelona måtte tidligere i sommer imidlertid lade brasilianeren rejse til Paris Saint-Germain, der indløste Neymars frikøbsklausul på 1,65 milliarder kroner.

Midtvejs i anden halvleg scorede Lionel Messi for anden gang, denne gang efter en kæmpe brøler af hjemmeholdets Alexis.

Alaves-spilleren forsøgte sig med en blød clearing, men ramte Barcelonas indskiftede Paco Alcácer i hovedet.

Bolden røg hen til Messi, der resolut huggede 2-0-scoringen ind.

Der blev ikke scoret yderligere, og FC Barcelona har seks point for to kampe i den spanske liga.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her