Mancini: Tévez er ikke min hund
Manchester Citys manager er uenig i beskyldninger om, at han har behandlet Tevez som en hund.
Da fodboldspilleren Carlos Tévez i tirsdags omsider vendte hjem til sin klub Manchester City efter et halvt års farceagtig konflikt med arbejdsgiveren, skulle man tro, at han var interesseret i at klinke skårene og glemme fortiden.
Men argentineren havde et par ting, der nagede ham, og en af dem var, at hans chef, City-manager Roberto Mancini, havde behandlet ham som en hund, hvilket han sagde for åben skærm.
Fuldstændig uenig
Den udtalelse blev Mancini bedt om at forholde sig til på et pressemøde onsdag aften, og han var sjovt nok aldeles uenig i sin hjemvendte angribers beskyldning.
- Jeg er fuldstændig uenig med Carlos i, hvad han siger, for jeg har aldrig behandlet ham dårligt, tværtimod. Jeg behandlede ham altid for godt, siger Mancini ifølge Reuters.
- Dette er det sidste spørgsmål, jeg besvarer om Tevez de næste tre måneder, siger italieneren.
Grim tone
CarlosTevez forklarede forleden til Fox Sports, hvorfor han ikke ville lade sig skifte ind i Champions League-kampen mod Bayern München i efteråret, hvilket siden kostede ham store bøder og mange problemer.
- Han (Mancini) så mig på bænken, og han var sur. Han bad mig som en anden hund om at varme op. Jeg nægtede, fordi han sagde det til mig i en grim tone, sagde Tevez forleden.
Argentineren har hverken været på banen eller bænken for Manchester City siden 27. september.

Mario Götze går glip af CL-finale mod Bayern

Grusomt drab i London kan være terror
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Dansker i Afrika får penge af Bill Gates
Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel
Østjyderne trak vejr-nitten
Oldinge jagter hinanden på Mount Everest
To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel




