*

1. Bundesliga

Den tyske landsholdsspiller Max Kruse glemte 550.000 kr. i en taxi

Wolfsburgspilleren Max Kruse scorede stort i en pokerturnering – men glemte pengene.

Max Kruse glemmer nok ikke sådan lige den 18. oktober 2015, hvor han glemte over en halv million kr. i en taxi. Foto: Michael Probst/AP

Mange har nok prøvet at glemme en handske eller et halstørklæde i en taxi, men for den tyske landsholdsspiller Max Kruse står det lidt anderledes til.

Ifølge tyske Bild glemte den 27-årige Wolfsburg-spiller den 18. oktober sidste år 75.000 euro – 550.000 kr. i en taxi en tidlig morgentime i Berlin.

Max Kruse er amatørpokerspiller, og han havde deltaget i World Poker Series, hvor han altså viste, at han kan mere end at spille fodbold.

I tidsrummet mellem 6.15 og 7.20 mistede han dog sin gevinst, og han har ifølge Bild anmeldt tabet som tyveri, uden at der er kommet noget ud af sagen.

Max Kruse har ikke selv udtalt sig om tabet, men sportschef i Wolfsburg, Klaus Allofs, vil nu veksle et ord med sin stjernespiller.

»Vi har hørt om det og vil gerne lære lidt flere detaljer. Jeg vil gerne vide mere om det, og så må vi se, hvordan vi eventuelt skal reagere,« siger Klaus Allofs til nyhedsbureauet dpa.

Max Kruse har spillet 14 landskampe og scoret fire mål for Tyskland.

Han kom til Wolfsburg i 2015, hvor han har været med til at sende Nicklas Bendtner ud i kulden. Her har han scoret seks mål i 23 kampe.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
Ingen information tilgængelig
Klub:
Fødselsdato:
Højde:
Vægt:
Trøjenummer:
Position:
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her