Medier: Grusom og magisk nat i Madrid
De spanske og tyske medier har et forskelligt syn på gårsdagens CL-semifinale.
Efter en forrygende semifinalekamp gik Bayern München i går videre til Champions League-finalen på bekostning af Real Madrid.
Kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence før en afgørelse kunne findes, og her trak den tyske storklub altså det længste strå.
Den dramatiske afslutning, hvor både Real Madrids Cristiano Ronaldo, Sergio Ramos og Kaká brændte fra 11 meter-pletten, har medbragt forskellige reaktioner fra de største spanske og tyske medier, da overskrifterne langt fra handler om det samme.
Gråd i Spanien
I den store spanske sportsavis AS lægger man vægt på, at skæben var hård ved den spanske kongeklub i straffesparkskonkurrencen.
"Kampens afslutning var mest muligt grusom," skriver avisen.
Marca, der er Spaniens anden store sportsavis, er helt enig i den betragtning.
"Igen den onde ånd," skriver man med henvisning til, at Real Madrid har tabt adskillige gange til Bayern München i vigtige Champions League-opgør.
Ekstase i Tyskland
I Tyskland er stemningen blandt medierne naturligt nok anderleds, hvor man er i ekstase over, at Bayern München skal spille Champions League-finale på hjemmebanen Allianz Arena, hvilket klubben faktisk er den første til nogensinde at gøre i Champions Leauges historie.
Fodboldmagasinet Kicker hylder Bayern München i stor stil.
"En magisk nat opfyldte Bayerns drøm," lyder det med hentydning til den kommende hjemmebanefordel i finalen.
Den er Spiegel helt med på, da man har fokus på, at blikket nu skal vendes mod finalekampen på hjemmebanen.
"I kan bare køre hjem," skriver avisen.
Var det grusomt eller magisk?
Er det rigtige hold kommet i finalen?
- Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
- Har du spørgsmål? Find svaret her

Dansk stjerne satser stort på ny stil

Følsomme danskere taber på aktier
Løkke kendte til prekær sag hos Rønn
Lars Løkke Rasmussen fik allerede i 2009 en hidtil ukendt orientering, afslører tidligere departementschef. Læs artikel
Smartphonen bliver en arbejdscomputer
Smartphones og tablet-pc'er ved at overhale pc'en, når det gælder arbejdsopgaver. Læs artikel
"Stemmeskandale" skyldes russisk mindreværd
Universiteter: Revolutionen er i gang
De danske universiteter er allerede opmærksomme på erhvervslivets behov, lyder det. Læs artikel



